Falsk 'Yousee-mand' snød sig til penge fra 84-årig kvinde

Mand bildte ældre kvinde ind, at hun var blevet hacket og stjal derefter kvindens NEMID og større kontantbeløb

En 84-årig kvinde ærgrer sig formentlig grundigt over, at hun lod sig snyde af falsk 'Yousee-mand'.
Foto: Deleuranfoto
En 84-årig kvinde ærgrer sig formentlig grundigt over, at hun lod sig snyde af falsk 'Yousee-mand'. Foto: Deleuranfoto

En 84-årig kvinde fra Randers kontaktede mandag politiet efter opfordring fra sin bank. Pengeinstituttet havde nemlig konstateret, at en ukendt person havde hævet et større beløb fra kvindens bankkonto.

Det skriver Østjyllands Politi i sin seneste døgnrapport.

Forhistorien er, at den 84-årige kvinde i fredags ved 14-tiden blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra tv- og netudbyderen med mere Yousee. Manden spurgte, om kvinden havde opsagt sin betalingsservice hos sin bank, hvilket hun nægtede, hvorefter manden sagde, at der så måtte være tale om en hacker, og at han ville hjælpe hende med at få styr på det.

Foto: Polfoto
Foto: Polfoto

Datter fattede mistanke
Den 84-årig kvinde fattede således ingen mistanke, da manden herefter sagde, at han skulle bruge kvindens NEMID, personnummer, adgangskode til computer og nummer på nøglekort. Imens kvinden talte med manden, fik hun to sms’er fra sin bank med nogle koder, som manden oplyste, at han skulle bruge. Manden sagde til kvinden, at hun ville modtage et nyt NEMID nøglekort, idet hun jo var blevet hacket, og at hun ikke måtte åbne sin netbank før 48 timer efter.

Da den ældre kvinde dagen efter fik besøg af sin datter og fortalte om opkaldet fra 'Yousee-manden', blev datteren mistænksom og åbnede sin mors netbank. Der kunne hun nu se, at der var blevet hævet et større kontantbeløb. Den 84-årige kvinde fik herefter med det samme spærret sine kort og sit NEMID.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere