Familie bag grove hjemmerøverier: Her er dommen

Forældrene planlagde, mens børnene udførte. Nu er der faldet dom i en af de mest omfattende sager om hjemmerøverier i Danmark

Familien har blandt andet været tiltalt for dette hjemmerøveri mod en 64-årig fåreavler på Møn. Video: Per Rasmussen

RETTEN I NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet): Det kroatiske forældrepar Lijlana Mujagic og Santino Koren skal 12 år i fængsel, mens deres sønner Bernardo og Toncek Mujagic på henholdsvis 20 og 23 år kan se frem til 15 år bag tremmer. Derudover er de dømt til udvisning af Danmark.

Det har et nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster netop besluttet.

Den kroatiske familie står bag 24 forskellige, grove hjemmerøverier begået mod ældre og svage beboere på Sjælland og i Sønderjylland. Mens forældrene ifølge retten planlagde og udvalgte ofrene, så var det familiens to ældste sønner, der udførte det beskidte arbejde. 

I flere af tilfældene blev ofrene bundet, kneblet og efterladt værgeløse i deres hjem i flere timer, før familiemedlemmer eller hjemmehjælpen fandt dem ved et tilfælde. 

- Det eneste gode, man kan sige om den her sag, er, at den ikke er endt som en drabssag. Men det er vist mere held, end det er de tiltaltes skyld, at ingen her har mistet livet, sagde anklager Susanne Bluhme under sine sidste bemærkninger i sagen, hvor hun krævede en forhøjet straf efter §88, der giver mulighed for at lægge 50 procent til straffen. 

Alle sagens dømte ankede på stedet.

Den kroatiske familie holdt til i dette hus på Falster. Foto: Per Rasmussen 112 - 16. jan. 2019 - kl. 13:06 Kroatisk familie bag flere hjemmerøverier: Anklager kræver historisk straf

De tiltalte har sagen igennem nægtet sig skyldige. Inden nævninge og dommere trak sig tilbage for at votere straffen, tog familiens ældste søn ordet og bedyrede sin uskyld en sidste gang. 

- Det som nu er sket og blevet gjort mod min familie er ren diskrimination. Hvis jeg havde slået nogen ihjel, havde jeg fået 12 år, og det er jo ikke tilfældet, lød det fra den unge mand. 

I sagen er også en 37-årig kroatisk ven af familien Ivica Gegic, kendt skyldig i tre hjemmerøverier og idømt otte års fængsel, mens familiens yngste søn på 19 år tidligere i dag blev frikendt i sagen. 

Røverierne var oftest rettet mod ældre eller syge mennesker, der boede alene.  Iført mørkt tøj og til tider maskeret trængte hjemmerøverne ind i ofrenes hjem og bandt dem, truede dem og i nogle tilfælde udsatte dem for vold. 

Flere af ofrene blev forladt bundet og værgeløse i flere timer, før pårørende eller hjemmehjælpen tilfældigt fandt dem. 

Udbyttet ved røverierne har været meget varierende, men løber ifølge politiet op i flere millioner kr. 

Udover hjemmerøveri blev den kroatiske familie også dømt for en række indbrud, bedrageri og hæleri, mens de to sønner blev kendt skyldige i vold og grov frihedsberøvelse i forbindelse med hjemmerøverierne.

Her er familiens 'røverhule', hvor politiet fandt en masse koster fra hjemmerøverierne. Familiens to ældste sønner er kendt skyldige i den groveste form for frihedsberøvelse i flere af hjemmerøverierne.  Foto: Per Rasmussen 112 - 16. jan. 2019 - kl. 11:36 Slog til mod ældre: Familie kendt skyldig i stribevis af hjemmerøverier

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere