Familie evakueret fra brændende båd

Et drama i Lillebælt med fem personer fra en brændende båd udspillede sig her til formiddag. De er nu alle reddet i land

Opdateret: Familien og hunden er netop blevet reddet af Dansk Søredningsselskab på Årø, hvor de befinder sig.

Klokken 10.18 fik Forsvaret en melding om en brændende båd med en familie bestående af fem personer og en hund i Lillebælt. Det satte en større redningsaktion i gang både til lands og til vands. Familien blev reddet af Dansk Søredningsselskab på Årø. De er alle i god behold, da en læge har tilset dem.

Hvordan branden er opstået, er endnu uklart.

Det oplyser Lars Skjoldan fra Værnsfælles Forsvarskommando til Ekstra Bladet.