Familie i sorg: Thomas og børnene var skønne

Far kæmpede forgæves for sine to børn, Freja og Casper

Rørende brev til Freja fra en veninde. (Foto: Per Rasmussen)
Rørende brev til Freja fra en veninde. (Foto: Per Rasmussen)

Familien til Thomas, Freja og Casper, der fredag aften mistede livet i flammerne i Nakskov, er knuste oven på tabet af den kærlige far, hans otteårige datter og femårige søn.

- Thomas var en skøn fyr, og Casper og Freja var super-dejlige. Det gør ekstremt ondt, og jeg taler på hele familiens vegne, når jeg siger, det er fuldstændig surrealistisk, siger et familiemedlem, der ønsker at være anonym.

Thomas, der er skilt fra børnenes mor, boede i Nakskov sammen med Casper, Freja og sin ældste datter på 12, der ikke var i huset under branden.

- Thomas var altmuligmand. Han har været ude at sejle og har haft arbejde på færgen mellem Rødby og Puttgarden. Han var lidt en enspænder, der passede sig selv på det område, men en helt igennem god fyr.

- Han elskede Casper og Freja over alt på jorden. De var altid glade og løb rundt og legede, som sunde og raske børn nu gør.

Blomster og lys foran huset, hvor en voksen og fire børn fredag på tragisk vis brændte inde. (Foto: Per Rasmussen)
Blomster og lys foran huset, hvor en voksen og fire børn fredag på tragisk vis brændte inde. (Foto: Per Rasmussen)
 

Det er uretfærdigt
Familien har nu lagt en jernring om Thomas' ekskone, der er mor til Freja og Casper samt deres 12-årige storesøster.

- Lige nu skal hun have lov til at bebrejde det voldsomme tab, og det skal alle vi andre også. Vi har ringet meget sammen og vil fortsat gøre det den næste tid. Vi skal have talt om tingene.

- Der er ingen, der kan forstå det. Vi sidder bare og kigger ud i luften, og pludselig er der en, der bryder ud i gråd, lyder det trist.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger stod Thomas og vennen Lars uden for huset på Mosevej og røg, da de opdagede, at der var ild i huset. Thomas løb indenfor, men døde i kampen for at redde de fire børn. Lars' børn, Viktor og Tobias, døde også.

- Det er uretfærdigt, at så kærlig og god en far og hans børn skal omkomme på den måde, slutter familiemedlemmet til Thomas.

(Video: Per Ramussen)

1 af 2 Blomster og lys foran huset, hvor en voksen og fire børn fredag på tragisk vis brændte inde. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 2 Rørende brev til Freja fra en veninde. (Foto: Per Rasmussen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere