Familie i ulykke: Tre indlagt

Både ambulancer og helikopter blev kaldt til frontalt sammenstød i Hillerød lørdag aften

Foto: Allan Andersen
Foto: Allan Andersen

En familie med to små børn var lørdag aften impliceret i en voldsom bilulykke på Isterødvejen ved Hillerød.

Her kørte familiens bil frontalt sammen med en anden bil.

Ambulancer og en helikopter var hurtigt på stedet, og tre af de tilskadekomne blev hastet på traumecentret.

To børn indlagt
Natten til søndag var meldingen fra politiet til Ritzau, at to personer var i kritisk tilstand, men søndag morgen er der gode nyheder.

- Vi har fået at vide fra hospitalet, at de to er stabile, siger Stefan Andersen, vagtchef ved Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

De to børn på fire og otte år samt en af moren er fortsat indlagt. Faren har kun fået mindre skader i forbindelse med ulykken.

Amerikanske statsborgere
Ifølge Ritzau er både mor og børn amerikanske statsborgere. Deres pårørende i Danmark er oplyst om ulykken. Ifølge politiet vil de danske pårørende oplyse den amerikanske del af familien om, hvad der er sket.

Den anden bil blev ført af en solobilist, der er sluppet uden alvorlige kvæstelser.

Politiet kender endnu ikke årsagen til ulykken.

1 af 2 Vejen spærres mellem Fredensborgvej og Overdrevsvejen. Foto: Allan Andersen
2 af 2 Foto: Allan Andersen