Familie til dræbt 17-årig rækker hånden ud til moske

17-årige Johanne blev dræbt af sin stedbror, inden han udførte et angreb på en moske i Norge. Nu byder hendes familie det muslimske samfund velkommen til bisættelsen

Philip Manshaus slog angiveligt sin stedsøster ihjel. Her ses han smilende i retten. Video: VG

En sand tragedie ramte 10. august 17-årige Johanne Zhangjia Ihle-Hansens familie, da hendes 21-årige stedbror, Philip Manshaus, skød og dræbte hende i familiens hjem i Bærum, Norge.

Manshaus fortsatte herefter til al-Noor-moskeen, hvor han skød omkring sig med flere våben.

Se også: Terrorsigtet i Norge erkender faktiske omstændigheder

Midt i sorgen over tabet af Johanne, har familien alligevel vist overskud til at række ud til det muslimske samfund og al-Noor-moskeen.

De oplyser torsdag i en pressemeddelelse, som er udsendt af familiens bistandsadvokat Elisabeth Hagen, at Johannes bisættelse vil være åben for alle.

Det skriver flere norske medier, blandt andet VG.

'al-Noor moskeen og det muslimske samfund er velkomne. Jeg og vi ønsker at rette en stor tak til alle de i al-Noor-moskeen, som forhindrede, at flere blev påført samme sorg og smerte som os', står der i pressemeddelelsen.

Bisættelsen vil finde sted 4. september.

Artiklen fortsætter under billedet...

Familien har i forbindelse med pressemeddelelsen valgt at offentliggøre to nye billeder af Johanne. Dette blev taget på en fjeldtur, dagen inden hun blev dræbt. Foto: Privat
Familien har i forbindelse med pressemeddelelsen valgt at offentliggøre to nye billeder af Johanne. Dette blev taget på en fjeldtur, dagen inden hun blev dræbt. Foto: Privat

Først nu klar til at planlægge begravelse
Selvom der lørdag er gået to uger, siden Johanne blev dræbt, oplyser familien i pressemeddelelsen, at de først nu har været klar til at starte processen med begravelsen.

De er dog ikke i tvivl om, at beslutningen om at byde alle velkommen, som kunne have et ønske om at deltage, ville være okay med Johanne.

'Vi ved, at Johanne som den kloge, gode og velreflekterede pige hun var, ville have været enig i vores valg om ceremonien', står der i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Johanne kunne også være mere pyntet, skriver familien om dette billede af den 17-årige pige. Foto: Privat
Johanne kunne også være mere pyntet, skriver familien om dette billede af den 17-årige pige. Foto: Privat

Familien takker samtidig for de mange kondolencer og beskeder, de har fået i løbet af de uger, der er gået.

'Det har været uendeligt godt at få at vide, at Johanne har betydet meget også for andre end os', skriver de.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra familiens advokat, men det har ikke været muligt.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Norsk politi reagerede ikke på tip om Manshaus

21-årige Philip Manshaus har under en afhøring erkendt drabet på sin søster og angrebet på al-Noor-moskeen og blandt andet forklaret, at han udførte angrebet for at skræmme muslimer i Norge. Foto: Ritzau Scanpix
21-årige Philip Manshaus har under en afhøring erkendt drabet på sin søster og angrebet på al-Noor-moskeen og blandt andet forklaret, at han udførte angrebet for at skræmme muslimer i Norge. Foto: Ritzau Scanpix

Norsk politis sikkerhedstjeneste (PST) fik ifølge det norske medie VG et tip sidste sommer om 21-årige Philip Manshaus' højreekstreme holdninger.

Efter at have draget den konklusion, at den 21-årige ikke ville være i stand til at gennemføre en terrorhandling, handlede de ikke på tippet.

Mediet oplyser desuden, at politiet efter angrebet skulle have modtaget information om, at Manshaus købte og importerede en beskyttelsesvest og et kamera af mærket GoPro.

Da han blev overmandet under angrebet i moskeen, havde han dette udstyr på sig.

Manshaus er sigtet for drabet på sin stedsøster og terroranslaget mod moskeen al-Noor udført 10. august. Han har erkendt de faktiske omstændigheder, men har endnu ikke taget formelt stilling til skyldsspørgsmålet.

Johanne Zhangjia Ihle-Hansen blev fundet dræbt i sit hjem lørdag. Foto: Thomas Andreassen/VG 112 - 13. aug. 2019 - kl. 10:48 17-årige Johanne dræbt: Familien er i chok

Philip Manshaus smilede, da han satte sig til rette i Oslo Tingrett i samme retssal, hvor retssagen mod Anders Behring Breivik kørte. Foto: NTB Scanpix 112 - 12. aug. 2019 - kl. 13:24 Sigtet for terror og drab: Her er han i retten

112 - 12. aug. 2019 - kl. 14:12 Heltemodig 65-årig stoppede angreb i norsk moské

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere