Familie til norsk kvinde beder kidnappere tage kontakt

Anne-Elisabeth Hagen er fortsat savnet, efter hun 31. oktober sidste år blev bortført fra sit hjem

Anne-Elisabeth Hagen har været forsvundet i mere end ti uger. Foto: NTB SCANPIX
Anne-Elisabeth Hagen har været forsvundet i mere end ti uger. Foto: NTB SCANPIX

Familien til den kidnappede norske kvinde Anne-Elisabeth Hagen ønsker at finde en løsning og beder kidnapperne om at tage kontakt.

- For familien er der en ting, som er vigtigere end alt andet.

- De ønsker at få Anne-Elisabeth hjem i så god behold som muligt, siger Svein Holden i et interview i det norske TV 2-program Åsted Norge.

Svein Holden er bistandsadvokat for familien til den formodet bortførte kvinde Anne-Elisabeth Hagen. Advokaten har tidligere udtalt, at familien er indstillet på at indlede en proces for at få hende trygt hjem.

- Derfor ønsker familien at komme i bedre og anderledes kontakt end det, der har været tilfældet ind til nu.

- Hvis de får bekræftet, at hun er i god behold, er familien klar på at finde en løsning for at få hende hjem, siger Svein Holden.

Det er snart 11 uger siden, at Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra sit hjem i Lørenskog øst for Oslo.

Siden morgenen 31. oktober sidste år har der ikke været livstegn fra den 68-årige kvinde.

112 - 11. jan. 2019 - kl. 09:54 Norsk politi i appel til vidner: Brug Google til at finde Anne-Elisabeth

I huset var der efterladt en skriftlig besked fra de formodede gerningsmænd.

I beskeden er der krav om løsepenge for kvinden samt trusler om drab på Anne-Elisabeth Hagen, hvis politiet involveres.

Siden har kontakten til gerningsmændene været meget begrænset, da gerningsmændene ifølge efterforskningsleder Tommy Brøske har valgt en digital kommunikationsplatform, som ikke egner sig særlig godt til kommunikation.

Svein Holden beder på vegne af familien gerningsmændene om at finde en anden måde at kommunikere på.

Advokaten vil dog ikke præcisere, hvad der ligger i budskabet om at finde en løsning på at få Anne-Elisabeth Hagen hjem.

Det er med en oplevelse af fortvivlelse og magtesløshed, at familien ser tilbage på 11 uger uden livstegn fra kvinden, oplyser advokaten.

Anne-Elisabeth Hagen er gift med milliardæren Tom Hagen , som er en af Norges rigeste med en anslået formue på 1,3 milliarder danske kroner.

Se også: Desperat politi i norsk kidnapnings-drama: Taler med kriminelle

Anne-Elisabeth Hagen har været savnet siden 31. oktober, hvor hun forsvandt fra parrets hjem. Foto: NTB SCANPIX 112 - 12. jan. 2019 - kl. 17:52 Midt i norsk kidnapningssag: Det vælter ind med tips

112 - 10. jan. 2019 - kl. 12:12 Norsk millardær-kone kidnappet: Politiet offentliggør overvågningsvideo

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere