Familie til treårig pige der faldt i septiktank: Det skete på et splitsekund

Torsdag døde en lille pige, da hun faldt i en septiktank - nu fortæller et familiemedlem, hvordan tragedien skete

Det var på en gård tæt ved Nørre Alslev på Falster, at ulykken skete. Foto: Bing Maps
Det var på en gård tæt ved Nørre Alslev på Falster, at ulykken skete. Foto: Bing Maps

- De kiggede væk ganske kort tid, fordi de store børn havde brug for hjælp, også var hun faldet i.

Sådan forklarer den 22-årige Christina Sternbo til Ekstra Bladet. Hun er kusine til den tre-årige pige, der torsdag faldt i en septiktank og døde.

Ekstra Bladet har været i kontakt med den treårige piges forældre, som ikke ønsker at stå frem. Men de har givet lov til, at Christina Sternbo fortæller, hvordan den tragiske ulykke skete.

- Familien går ude i haven. Faderen skal skifte låget på septiktanken - fordi det er lavet af beton, og kommunen har bedt om, at det skal skiftes ud til plastik, fordi låget er for tungt, når det skal skiftes, siger Christina Sternbo, der er dybt chokeret i dag over tabet af sin lille kusine.

- Under udskiftningen begynder de store børn at småskændes, så faderen sætter plasik låget på tanken og går hen for at få løst konflikten. Da han kommer tilbage ganske kort tid efter, ser han at låget skubbet væk, og at hun ligger i tanken. Han rækker ned efter hende, og får hende straks op, siger Christina Sternbo.

Se også: Lille pige død i tragisk ulykke: Faldt i septiktank

Imens moderen kontakter en ambulance, kører faderen straks med datteren til Nykøbing Sygehus, hvor personalet kæmper for at redde hendes liv. Moderen følger efter i bil.

- Hun bliver efterfølgende fløjet til Rigshospitalet, men hun dør klokken 21.30 med sin familie omkring sig. Det er en ulykke, og det er simpelthen så forfærdeligt. Familien er i dyb sorg, siger Christina Sternbo.

Politi: Der er tale om en ulykke
Familien ønsker ikke, at deres datters navn skal frem, men de vil gerne have at hændelsesforløbet kommer ud.

- Det er ikke nogles skyld. Der blev lagt et plastisk låg på tanken. Det er så forfærdeligt, og jeg kan stadig ikke forstå, at det er sket. Det hele skete jo bare på et splitsekund.

Politiet betragter sagen som en tragisk ulykke. Omstændighederne er blevet undersøgt, og der vil ikke blive placeret noget strafansvar, oplyser Bo von Würden.

- Der er ikke noget, der tyder på, at der er sket noget strafbart. Der er tale om en ulykke, siger politikommissær Bo von Würden til Ekstra Bladet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere