Familiefar omkom i trafikulykke – børn kvæstet

En overset vigepligt har formentlig kostet livet for en 59-årig mand. Tre personer er bragt til hospitalet

Billeder fra ulykkesstedet. Video: Kenneth Meyer

En 59-årig mand fra Birkerød mistede livet søndag aften, efter at hans bil blev ramt af en lastbil på Helsingørsvej ved Kvistgård i Nordsjælland.

Det bekræfter vagtchef Dan Houtved ved Nordsjællands Politi.

Foruden den 59-årige mand sad tre personer i bilen. Det drejer sig om mandens 14-årige søn, en 38-årig kvinde samt kvindens 12-årige datter.

De er kvæstede og bragt til hospitalet.

- Jeg kan ikke give yderligere oplysninger om deres tilstand, siger vagtchef Dan Houtved til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.54.

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)
 

Ulykken skete, da personbilen kom kørende ad Kongevejen, mens lastbilen kom kørende ad Helsingørsvej.

Da personbilen skal dreje ud på Helsingørsvej, overser føreren tilsyneladende lastbilen, der rammer personbilen i siden.

- Personbilen kører frem ved ubetinget vigepligt, forklarer vagtchef Dan Houtved.

Lastbilchaufføren er ikke kommet noget til.

De pårørende er underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere