Familien om bortført pige: - Hun er ved godt mod

Jayme Closs, 13, hjemme hos familien igen: Ung mand sigtes for dobbeltdrab og kidnapning

Jayme Closs ses med sin moster, Jennifer Smith, og hunden Molly, efter hun blev genforenet med sin familie. Foto:  Privatfoto / AFP
Jayme Closs ses med sin moster, Jennifer Smith, og hunden Molly, efter hun blev genforenet med sin familie. Foto: Privatfoto / AFP

13-årige Jayme Closs mistede begge sine forældre, da en mand i oktober brød ind i familiens hjem og bortførte hende.

I 88 døgn levede teenageren på sin kidnappers nåde, mens han holdt hende indespærret i hus på landet i det nordvestlige Wisconsin i USA.

Torsdag lykkedes det en tynd, oprevet og bange Jayme Closs at slippe væk fra sin bortfører. Hun er nu tilbage hos sin familie, der har slået ring om den tapre pige.

- Hun klarer sig virkelig godt, når man tænker på, hvad hun har været igennem. Hun er ved godt mod, siger bedstefar Robert Naiberg til Associated Press.

Politiet har anholdt 21-årige Jake Thomas Patterson og sigtet ham for kidnapning og dobbeltdrab. Patterson, der ikke tidligere har været straffet, vil mandag blive stillet for en dommer for første gang.

Jake Thomas Patterson, 21, er sigtet for dobbeltdrab og kidnapning. Foto: Barron County Sheriff's Department / AFP
Jake Thomas Patterson, 21, er sigtet for dobbeltdrab og kidnapning. Foto: Barron County Sheriff's Department / AFP

Et skilt byder velkommen hjem til Jayme Closs, der var bortført i 88 dage. Foto: Kerem Yucel / AFP
Et skilt byder velkommen hjem til Jayme Closs, der var bortført i 88 dage. Foto: Kerem Yucel / AFP

Jayme Closs er blevet udskrevet fra hospitalet og bor hos sin moster i Barron, Wisconsin, hvor indbyggerne fejrer den hjemvendte pige.

- Vi er lykkelige og kunne ikke være gladere. Det er et mirakel og vidunderligt, siger nabo Mary Haas til avisen Minneapolis Star Tribune.

Jayme blev bortført 15. oktober, da Jake Thomas Patterson ifølge politiet dræbte hendes mor og far med skud fra et oversavet jagtgevær.

Jeanne Nutter var ude og lufte sin hund i byen Gordon, da hun mødte en kold og bange Jayme Closs, der netop var sluppet væk fra sin bortfører. Politiet blev straks tilkaldt. Foto: Kerem Yucel / AFP
Jeanne Nutter var ude og lufte sin hund i byen Gordon, da hun mødte en kold og bange Jayme Closs, der netop var sluppet væk fra sin bortfører. Politiet blev straks tilkaldt. Foto: Kerem Yucel / AFP
 

Efterforskere siger, at der ikke er tegn på, at Patterson kendte Jayme eller hendes familie eller havde været i kontakt med hende på sociale medier.

Politiets efterforskere mener, at Pattersons mål alene var at kidnappe Jayme.

Myndighederne betegner kidnapningen som omhyggeligt planlagt, og Patterson havde blandt andet kronraget sit hoved, så han ikke ville efterlade hår i huset.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere