Familien til mistænkte for mordet på Lisa: De bliver løsladt

Anklageren vil have alle tre mistænkte i Lisa-Holm-drabssagen varetægtsfængslet

Lisa Holm nåede at være efterlyst i fem døgn.

I næste måned skulle begge brødre rejse hjem til Litauen og gense deres familie. I stedet bliver de i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden skal overbevise en dommer om, at de har slået Lisa Holm ihjel.

Hun blev fundet død sent fredag aften, efter at hun fem døgn tidligere tog afsked med to kolleger på den café hvor hun arbejdede. Tre litauere blev anholdt - brødrene mistænkt for mord - den enes kone for at have forsøgt at dække over ugerningen.

Anklageren vil begære alle tre varetægtsfængslet, og mistanken mod de anholdte er blevet bestyrket, skriver flere svenske medier.

Den er gået fra at der var tale om begrundet mistanke til særligt bestyrket mistanke.

Anklager Lars-Göran Wennerholm vil ikke afsløre, hvad sigtelserne lyder på, skriver Expressen.

- Vi har ikke fået nogle fældende tekniske beviser, og alle tre nægter sig skyldige, siger anklager Lars-Göran Wennerholm til Aftonbladet.

Det er nu op til dommeren i Skaraborgs Tingsrätt at vurdere bevisbyrden. Grundlovsforhøret ventes at begynde klokken 13 i eftermiddag og vil måske give et fingerpeg om rækken af spørgsmål om Lisa Holms alt for tidlige død.

Artiklen fortsætter under billedet...

To af de anholdte er gift. Der er tale om den ældste 35-årige bror og en 34-årig kvinde. (Privatfoto)
To af de anholdte er gift. Der er tale om den ældste 35-årige bror og en 34-årig kvinde. (Privatfoto)

Hvornår teenagepigen døde, hvad hun har været udsat for, og hvorfor hun skulle dø, er bare nogle af de spørgsmål, som offentligheden ikke har fået svar på.

(Privatfoto) Krimi Lammet af sorg: Læs venindernes gribende afsked med Lisa

Politiet har kæmpet mod tiden for at sikre de afgørende beviser for, at de har fat i de rigtige gerningsmænd.

Er i chok
Den mystiske mordsag har rystet Sverige. Men også i Litauen er en familie i chok. Expressen har besøgt de to drabsmistænkte brødres familie i det baltiske land.

- Vi har befundet os i chok siden. Jeg kan ikke spise, siger den 31-årige mands hustru, som befinder sig i Litauen med parrets otteårige søn, til avisen.

- Min mand er en meget sød familiefar. Han er bange for ballade. Ser han sådan noget, løber han sin vej. Det er helt udelukket, at han har noget med det her at gøre.

Politiet kom midt i skype-opkald
Ifølge konen følte brødrene sig på et tidligt tidspunkt i eftersøgningen mistænkeliggjort. De blev i løbet af ugen bedt om at afgive DNA-prøver, og konen fortæller, at en politibetjent pludselig aflagde hendes mand et besøg under en Skype-samtale med hende.

- Jeg spurgte, hvad der skete, og han sendte et link til en svensk nyhedsvideo. Han syntes, at noget var underligt og sagde: 'Gud forbyde, at de mistænker os, bare fordi vi er litauere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fredag aften blev tre sæsonarbejdere anholdt af politiet. De bor omkring en kilometer fra cafeen, hvor Lisa Holm arbejdede og sidst blev set i live. (Foto: Alex Ljungdahl)
Fredag aften blev tre sæsonarbejdere anholdt af politiet. De bor omkring en kilometer fra cafeen, hvor Lisa Holm arbejdede og sidst blev set i live. (Foto: Alex Ljungdahl)

Forleden kom det frem, at Missing People havde haft kontakt til de to håndværkere tidligere i eftersøgningen, men politiets pressetalsmand Tommy Nyman afviste at uddybe, hvilken kontakt der var tale om. Han sagde dog til Ekstra Bladet, at det var tips fra Missing People og en politibetjents intuition, der bragte dem på sporet af, at de mistænkte kunne have noget med mordet at gøre.

Hele Sverige er berørt af den tragiske sag. (Foto: Rumle Skafte) 112 - 14. jun. 2015 - kl. 16:39 Svensk politi i rørende Lisa-brev: Sverige er standset

Talte med mor fredag aften
Sidste gang den 35-årige nu anholdte litauer talte med sin mor var ved halvottetiden fredag aften:

- Hans kone var i gang med at lave aftensmad, og min yngre søn var ude at fiske. Hans storebror sagde, at han overvejede at gøre det samme.

Da hverken mor eller svigerdatter de følgende timer kunne få fat i de tre litauere, steg bekymringen for, hvad der var sket:

- Vi ringede hele natten mellem fredag og lørdag, men fik intet svar på mobilen. Vi har stadig ikke hørt noget fra dem. Hvorfor har ingen fortalt os noget?, spørger moren Expressen.

Brødrene fandt handske
Hun fortæller, at sønnerne selv havde fortalt om den massive eftersøgning efter den 17-årige pige. Det fortalte de deres mor allerede dagen efter, at teenagepigen var forsvundet.

- Min ældste søn fandt en handske i den lade, hvor han arbejdede om mandagen. Han løftede den op, kiggede på den og lagde den tilbage. Det gjorde hans svenske chef også.

Den oplysning er stik imod det, der tidligere har været fremme i flere medier om, at Missing People fandt scooterhandsken, som er et af flere spor af, hvor Lisa har været efter lukketid på cafeen.

Se interview med med politiets talskvinde Helena Trollöng her.

Deres chef Arne Jönsson, som ejer store landarealer og ejendomme i Kinnekulla, har givet en lignende forklaring

- Vi var på arbejdspladsen, og mens vi står og taler, ser vi en beklædningsdel, forklarer han om handskefundet til radiostationen P4 Skaraborg.

Han tilføjer, at de straks indleverede handsken til politiet.

De anholdte brødres mor fortæller til Expressen, at politiet nogle timer senere gav håndværkerne besked om, at de ikke længere måtte arbejde i laden, der ligger lige overfor Café på Klostret, hvor Lisa Holm arbejdede.

De er uskyldige
Det var her, hvor politiet søndag eftermiddag med uformindsket styrke genoptog arbejdet og med en gravemaskine og skovle begyndte at grave dybt. Hvad de ledte efter og eventuelt fandt er fortsat uvist. Derudover er afspærringerne blevet udvidet - et udhus tæt på stedet, hvor liget blev fundet og et hus 300 meter fra cafeen er nu en del af efterforskningen.

Artiklen fortsætter under billedet...

I denne lade overfor Café på Klostret blev Lisa Holms handske fundet dagen efter at hun var forsvundet. (Foto: Google Street View)
I denne lade overfor Café på Klostret blev Lisa Holms handske fundet dagen efter at hun var forsvundet. (Foto: Google Street View)

De to anholdte brødres mor fastholder sine sønners uskyld:

- Hvordan kan de gå ud med det her og også trykke billeder. Det her bliver en plet på dem, som aldrig kommer til at gå af. Jeg ved, de er uskyldige.

Begge kvinder fortæller til Expressen, at mændene kun drikker alkohol ved særlige lejligheder, og at arbejdsgiveren altid har været tilfreds med sønnernes arbejde.

De boede indtil anholdelsen i en villa, der hører til Arne Jönssons herregård, omkring en kilometer fra Café på Klostret, hvor Lisa arbejdede.

Artiklen fortsætter under billedet...

De anholdte bor omkring en kilometer fra Cafe på Klostret, hvor Lisa Holm arbejdede og sidst blev set i live. (Foto: Rumle Skafte)
De anholdte bor omkring en kilometer fra Cafe på Klostret, hvor Lisa Holm arbejdede og sidst blev set i live. (Foto: Rumle Skafte)

De har altid været velopdragne
Ekstra Bladet har gentagne gange forsøgt at komme i kontakt med Arne Jönsson, men uden held. Søndag var der aktivitet på herregården, hvor en ung kvinde sad og røg ude på en trappesten. Hun afviste venligt at udtale sig om det sydvestsvenske drama, som lørdag førte til, at hele herregården og den store grund var spundet ind i afspærringstape - selv et gyngestativ i haven. Indenfor talte politiet med en ung mand, som på ingen måde var interesseret i at tale med Ekstra Bladets udsendte.

Det er kommet frem, at den ældste bror er kendt af litauisk politi, men ifølge moderen er der tale om en mindre forseelse. Hun fortæller til Expressen, at han engang arbejdede for et flyttefirma, hvor der forsvandt et tv under en flytning. Han blev anklaget for tyveri og måtte betale en mindre bøde.

- De har altid været velopdragne, og de lavede ikke engang ballade i skolen.

Familien håber, at alle tre anholdte bliver løsladt i dag:

- Jeg er sikker på, at de bliver sluppet fri. At der er tale om en forfærdelig fejl.

 I Sverige er en hel landsdel lammet af sorg over drabet på Lisa Holm. Blomsterhav foran cafeen, hvor hun arbejdede, ved stedet, hvor man fandt hendes lig og rundt om springvandet i Skövde centrum vokser fortsat stødt, mens man grunder over, hvorfor Lisa skulle dø.

Søndag aften var der mindegudstjeneste for Lisa Holm i Sankta Helena Kyrka i Skövde. (Video: Rumle Skafte/Redigering: Maria Haargaard)

(Privatfoto) Krimi Lammet af sorg: Læs venindernes gribende afsked med Lisa

1 af 2 To af de anholdte er gift. Der er tale om den ældste 35-årige bror og en 34-årig kvinde. (Privatfoto)
2 af 2 De to mordmistænkte brødres familie i Litauen er overbevist om, at der er tale om en forfærdelig fejl, og at de tre anholdte alle er uskyldige i drabet på Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte/Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere