Familieopgør i boligkvarter

Knivstik og slag med bat var en del af et familieopgør, der søndag aften udspillede sig i Ryparken

En person Foto: Kenneth Meyer
En person Foto: Kenneth Meyer

Søndag aften har det været et familieopgør i boligkvarteret Ryparken i København.

Det fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Der har været et knivstikkeri, men hvad der præcist er sket, ved vi ikke. Muligvis et internt husspektakel, fortæller vagtchef Henrik Svejstrup.

- En person er stukket i venstre hånd, mens en person også har slået med et bat. Alle, der har været oppe og slås, har familierelation.

I skrivende stund har politiet ikke anholdt nogen, men har fat i flere personer på adressen for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

- Vi er der ude nu med flere patrulje, så der er kommet ro på nu, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet beretter om, at en part i sagen har fået et ordentligt sæbe-øje.