Fandt 35.600 kroner og mascara i hæk

En kvinde fandt søndag et stort pengebeløb og en tube mascara i en hæk i Aarhus

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 59-årig kvinde fandt søndag sen eftermiddag en grøn, gennemsigtig pose fyldt med penge i en busk i Haveforeningen Trillegården i Aarhus V.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

I den grønne pose lå 35.000 kroner, og ved siden af posen lå yderligere 600 kroner og en tube mascara.

Fundet fik den 59-årige kvinde til at henvende sig til politiet, og pengene og tuben er nu i deres varetægt.

Østjyllands Politi opfordrer personer, som mener at mangle pengeposen - og mascaraen - til at kontakte dem på 114.