Fandt blodspor i forsvundet rigmandshustrus hjem

Der er en særlig grund til, at politiet går ud med informationerne nu

Anne-Elisabeth Hagen har været forsvundet i snart et år. Foto: Ritzau Scanpix
Anne-Elisabeth Hagen har været forsvundet i snart et år. Foto: Ritzau Scanpix

Kriminalteknikere fandt blodspor fra rigmandshustruen Anne-Elisabeth Hagen, da de i forbindelse med hendes forsvinden undersøgte gerningsstedet.

Det bekræfter norsk politi over for VG.

- Vi kan bekræfte, at der er fundet mindre mængder blod fra Anne-Elisabeth i boligen, oplyser politiinspektør Tommy Brøske til avisen.

Han fortæller, at der er en særlig grund til, at politiet vælger at kommentere fundet.

- Jeg vælger at kommentere dette nu, så vi undgår yderligere spekulationer. Fundet er ikke nødvendigvis specielt opsigtsvækkende, eftersom hun boede der.

- Men det er en naturlig del af vores job at finde ud af, hvilken betydning fundet har for sagen, fortæller Tommy Brøske.

Se også: Nye spor i sag om forsvundet rigmands-hustru

Politiet ønsker ikke at kommentere, hvor i huset blodsporene er fundet.

69-årige Anne-Elisabeth Hagen er er gift med den norske milliardær Tom Hagen. Hun har været forsvundet siden 31. oktober sidste år.

Anne-Elisabeth Hagen forsvandt fra parrets hjem i Lørenskog uden for Oslo.

Politiet har tidligere slået fast, at de hverken kunne bevise, at Anne-Elisabeth Hagen er død eller levende.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere