Fandt offers blod på bandemedlems sko

11 medlemmer af bandegrupperingen Loyal To Familia er tiltalt for særdeles grov vold mod to unge mænd

Da politiet patruljerede i Københavns nordvestkvarter en aften i februar i år, stødte de på tre biler med unge mænd, som de genkendte som medlemmer af bandegrupperingen Loyal To Familie (LTF).

Derfor henvendte de sig til de cirka 12 mænd - og det skulle vise sig at være et fornuftigt valg.

Se også: Massivt opbud foran retten: 11 bandemedlemmer tiltalt for grov vold

10 af mændene forsvandt hurtigt fra stedet, men de to, der blev tilbage, blev kort efter anholdt. På den enes bukser og sko fandt politiet nemlig blod - og da den anden trådte ud af bilen, faldt der to hvide iPhones ud på jorden.

Telefonerne viste sig kort efter at stamme fra to unge mænd, der ganske få minutter forinden var blevet brutalt overfaldet og knivstukket kort derfra - og blodet på bukserne stammede ligeledes fra det ene offer med en sandsynlighed på 1:1.000.000.

Se også: Politikersøn fængslet for grov vold i bandesag

Det kom frem i Retten på Frederiksberg onsdag, hvor retssagen mod 11 medlemmer af LTF blev indledt.

De er allesammen tiltalt for vold udført 8. februar kort før klokken 22.30, hvor to mænd blev sparket, slået, stukket og berøvet - ifølge anklagemyndigheden fordi LTF-medlemmerne troede, at de to unge mænd tilhørte bandegrupperingen omkring Værebro.

Se også: Politikersøn om bandekrig:- Det er ikke min skyld

Det var dog ikke tilfældet, men af den årsag er det i anklageskriftet beskrevet, at volden er sket i forbindelse med et gensidigt bandeopgør og som led i vagtvirksomhed.

Den 22-årige, der havde blod på tøj og sko, kan delvist erkende vold, men nægter, at det er relateret til en bandekonflikt. Ifølge hans forsvarer skete det 'for egen regning'.

To andre erklærer sig delvist skyldige i vold, mens de resterende otte nægter sig skyldige.

Se også: Bandesag: Højesteret skal se på forsvar

 

Blandt de tiltalte er Shuaib Khan, der er søn af den tidligere lokalpolitiker i København Wallait Khan. Han anses for at være en af de ledende figurer i LTF og var desuden få måneder før overfaldet blevet prøveløsladt i en anden sag.

Den 27-årige er dømt for dødsvold i Jomfru Ane Gade i Aalborg i 2008, hvor den 21-årige William Lennon Davis mistede livet.

I sin fremlæggelse af sagen gjorde anklageren det klart, at det blandt andet er overvågningsbilleder og teleoplysninger, der placerer de 11 tiltalte på Rådvadsvej, hvor overfaldet skete, eller i området omkring Rådvadsvej i minutterne op til overfaldet og efter.

Politiet mener også at kunne bevise, at samtlige 11 tiltalte sad i de tre biler, som blev stoppet af politiet få minutter efter overfaldet - og at bilerne er de samme biler, som det ene af ofrene har henvist til i sin forklaring.

Derudover er en af de tiltalte blevet aflyttet af politiet.

Se også: Advokater ud af bandesag - frygt for dårligt forsvar

Det andet offer har ikke ville tale med politiet, men hans blod blev fundet på kniven, som blev brugt ved overfaldet.

Mens retssagen onsdag kørte i Retten på Frederiksberg, stod 80-100 medlemmer af LTF ude foran retsbygningen. Mindt 50-60 betjente var også til stede, og umiddelbart var der ingen uro - men de mange bandemedlemmer var for en sikkerheds skyld blevet 'indhegnet' af politi-tape.

Sagen kører over adskillige dage, fordi der er mange tiltalte og tilsvarende mange vidner, og det er derfor endnu uklart, hvornår der falder dom.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere