Fange får dødssprøjten: Min krop brænder

Charles Warner blev i 1997 dømt for at have voldtaget og dræbt en 11 måneder gammel baby. Nu er han blevet henrettet

Christopher Warner blev natten til fredag dansk tid henrettet (Foto: AP)
Christopher Warner blev natten til fredag dansk tid henrettet (Foto: AP)

- Jeg er ikke noget monster. Jeg er uskyldig. Min krop brænder...

Sådan lød de sidste ord fra 47-årige Charles Warner, inden han fik den dødelige sprøjte, som han har ventet på i 18 år.

I 1997 blev han dømt for at have voldtaget og dræbt en bare 11 måneder gammel baby, og i nat dansk tid blev han den første fange i Oklahoma, der er blevet henrettet siden april.

Statsfængslet i McAlester, Oklahoma, erklærede den 47-årige mand død klokken 19.28 lokal tid, og ifølge USA Today varede henrettelse i 18 minutter.

Adskillige pressefolk var mødt op for at følge Charles Warners henrettelse, og fem personer fra pressen fik lov til at følge henrettelsen.

Pressen var massivt til stede ved fængslet i Oklahoma (Foto: AP)
Pressen var massivt til stede ved fængslet i Oklahoma (Foto: AP)
 

Ballade om sprøjten
Tilbage i april var den seneste henrettelse i staten Oklahoma, da Clayton Lockett fik sin straf, men her gik det langt fra smertefrit.

Det dødelige stof blev ikke sprøjtet direkte ind årene på Clayton Lockett, og det betød, at han skreg, vred sig og kæmpede imod i 43 smertefulde minutter.

Derfor havde staten i denne omgang ændret proceduren og øget indholdet af det dødelige stof midazolam.

Alligevel var den nu henrettede Charles Warner ikke tilfreds med sprøjten.

- Inden jeg siger mine sidste ord, så skal i vide, at de har prikket mig fem gange (med nålen red.). Det gør ondt. Det føles som syre, sagde Charles Warner inden siden død.

Kort efter Warners henrettelse fik også en mand i Florida dødssprøjten. 42-årige Johnny Shane Kormondy blev dømt til døden for at dræbe en mand under et hjemmerøveri tilbage i 1993.

42-årige Johnny Kormondy blev også henrettet natten til fredag dansk tid (Foto: AP)
42-årige Johnny Kormondy blev også henrettet natten til fredag dansk tid (Foto: AP)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere