Fange flygtet: Vi vil meget gerne have fat i ham

Onsdag aften var Københavns Hovedbanegård evakueret, fordi Københavns politi ledte efter en fange, der var flygtet fra Vestre Fængsel. Fangen er stadig på fri fod

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at alle indgange til Hovedbanegården er spærret, og at der står bevæbnede politimænd ved alle indgange. Foto: Ekstra Bladet

OPDATERET KLOKKEN 04.45: Politiet oplyser, at den undslupne fange ikke er anholdt. - Det har vi ikke endnu, men det bliver der selvfølgelig arbejdet på, siger vagtchef ved Københavns Politi Michael Andersen til Ekstra Bladet.

------

Onsdag aften var Københavns Hovedbanegård evakueret, og der var ingen togtrafik til og fra stationen.

Evakueringen skyldtes, at politiet ledte efter en undsluppen fange.

Fra 20.45 til 22.45 kunne ingen passagerer komme med nogle tog fra stationen, der blev evakueret klokken 21.10.

- Der er tale om en fange, der er undsluppet fra Vestre Fængsel, siger Michael Andersen, vagtchef i Københavns Politi.

Stadig på fri fod
Da Hovedbanegården klokken 22.45 blev genåbnet, var den undslupne fange ikke blevet fundet.

- Vi har ikke fundet fangen endnu, men vi leder videre andre steder.

- Personen er ikke farlig, understreger vagtchefen.

- Grunden til at det tog så lang tid, er, at der er mange steder, man kan gemme sig på Hovedbanegården.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet ledte onsdag aften efter en undsluppen fange på Københavns Hovedbanegård. Foto: Kenneth Meyer
Politiet ledte onsdag aften efter en undsluppen fange på Københavns Hovedbanegård. Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Svært bevæbnet politi
Mens Hovedbanegården var evakueret, var alle indgange spærret og bevogtet af svært bevæbnet politi.

Flere hundrede mennesker ventede omkring Hovedbanegården, mens politiet ledte efter flugtfangen.

Kirsten Larsen var en af dem, der var strandet på Hovedbanegården. Hun var på vej hjem og sad i toget mod Slagelse, der skulle have kørt fra Hovedbanegården klokken 20.50.

- Vi nåede at sidde i toget i en halv time. Og fik løbende af vide, at politiet arbejdede på sporene. Toget blev lukket, mens vi sad der, så vi ikke kunne forlade det.

- Efter 40 minutter blev toget åbnet. Vi blev bedt om at forlade Hovedbanegården, da den blev evakueret. Jeg kunne se svært bevæbnet politi gå på skinnerne, sagde hun til Ekstra Bladet.

22.45 genoptog Banedanmark togdriften, dog med en del forsinkelser og aflysninger.

Nedenfor kan du læse, hvad der skete, mens Hovedbanegården var evakueret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere