Fangede kæmpebrag på video: Det er uhyggeligt

Clara Uttenthal fik noget af et chok, da aftenfreden på Østerbro blev flænget af en eksplosion

Se og hør Clara Uttenthals optagelse af kæmpebraget her.

Stemningen var hyggelig. 21-årige Clara Uttenthal skulle sove på altanen med sin søster på Helsinkigade i Nordhavn i København og var i gang med at filme stemningen, mens søsteren tændte stearinlys og gjorde det hyggeligt.

Pludselig var stilheden forbi.

- Så kunne man bare høre det der kæmpebulder. Det var godt nok noget af et chok, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Uden at hun vidste det, havde hun fanget præcis det sekund, hvor en eksplosion sprængte glasfacaden på Skattestyrelsen på Østbanegade i stumper og stykker.

En episode, som skatteminister Morten Bødskov har kaldt 'en fuldstændig uacceptabel handling'.

Helt vanvittigt
- Jeg har aldrig oplevet sådan noget før. Det var helt vanvittigt. Jeg sagde: 'Gad vide, om det er en bombe'. Men det vidste vi jo ikke på det tidspunkt, siger hun.

Det var til Snapchat, hun filmede, hvor man skal holde knappen inde, når man filmer. Derfor er videoen ret kort.

- Jeg blev så forskrækket, at jeg tabte telefonen, og den stoppede derfor med at filme, fortæller hun.

Lige efter hørte de nogen grine og tænkte, om det bare var nogen, der lavede spas. Men så begyndte der hurtigt at komme sirener.

- Og så tænkte vi, at det nok alligevel er seriøst, siger Clara Uttenthal.

Clara Uttenthal fik noget af et chok, da der skete en kæmpe eksplosion tæt hendes altan. Privatfoto
Clara Uttenthal fik noget af et chok, da der skete en kæmpe eksplosion tæt hendes altan. Privatfoto
 

- Var I fristede til at gå ned på gaden og kigge?

- Nej, for vi kunne ikke rigtig se noget. Der er jo mange høje bygninger. Så vi er faktisk oppe på taget for at kigge derover, men vi kunne kun se blå blink og lommelygter på bygningen.

- Hvad tænker du, nu hvor du har fundet ud af, at det rent faktisk var en eksplosion?

- Det er uhyggeligt jo. Hvis man var på forkerte sted, kan det jo ende helt galt. Og det mærkelig er, hvor hurtigt det går. Jeg siger 'iiih, hvor er det hyggeligt'. Og så kommer der bare det der kapooow, siger Clara Uttenthal.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 7. aug. 2019 - kl. 10:49 Ikke første eksplosion: Skete for præcis 16 år siden

Hun studerer journalistik i Santa Barbara i USA og skal tilbage på mandag.

Frygtede tilskadekomst
Som beboer i København er 45-årige Birgitte Torntoft vant til støj, men sent i aftes lød et massivt brag uden for hendes lejlighed i Nordhavn, som hun med det samme kunne høre var helt usædvanligt.

- Jeg tænkte 'bare der ikke er nogen, der er kommet til skade', for med så voldsomt et brag kunne det jo være det rene blodbad, hvis der var mennesker i nærheden. Det var det første, jeg tænkte, siger Birgitte Torntoft.

Birgitte Torntoft tænkte straks: 'Bare ingen er kommet til skade'. Privatfoto
Birgitte Torntoft tænkte straks: 'Bare ingen er kommet til skade'. Privatfoto
 

Birgitte Torntofts lejlighed ligger omtrent 600 meter fra Skattestyrelsen, hvor en eksplosion tirsdag klokken 22.15 rystede lokalområdet.

Mange af beboerne i Nordhavn kom ifølge Birgitte Torntoft ud på gaden for at finde ud af, hvad der var sket, for det var i første omgang svært at finde ud af, hvor braget stammede fra.

- Jeg var virkelig rystet. Jeg sad bare og trykkede 'opdater' på min browser, så jeg kunne se de nyheder, der kom ind. Det var først, da det kom på nyhederne og Twitter, at det gik op for mig, hvor tæt det egentlig var på, siger Birgitte Torntoft.

Det var lyden fra eksplosionen i Skattestyrelsen, som Birgitte Torntoft i går kunne høre fra sin lejlighed i Nordhavn. Foto: Kenneth Meyer
Det var lyden fra eksplosionen i Skattestyrelsen, som Birgitte Torntoft i går kunne høre fra sin lejlighed i Nordhavn. Foto: Kenneth Meyer
 

En utryg situation
Birgitte Torntoft er ikke i tvivl om, at eksplosionen er en oplevelse, der vil fylde en del for beboerne i kvarteret fremover. Hun håber, at opklaringen af sagen kommer til at gå hurtigt.

- Det er rart, at det bliver taget så alvorligt, for det skaber jo en enorm utryghed. Men jeg har tillid til politiets arbejde, og kvarteret er jo normalt meget fredeligt og trygt, siger Birgitte Torntoft.

Foto: Kenneth Meyer 112 - 7. aug. 2019 - kl. 08:53 Politiet: - Et angreb vi ikke kan eller vil acceptere

Politiet har endnu ikke været ude med nærmere detaljer om, hvem der står bag eksplosionen i Skattestyrelsen.

Ifølge chefpolitiinspektør er en enkelt person kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.

1 af 2 Det voldsomme angreb har forårsaget store materielle skader. Kun en enkelt person er ramt af fragmenter. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 fOTO: kENNETH mEYER

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere