Fangeflugt med sammenbundne lagner lykkedes næsten

To indsatte taget mellem mur og hegn under flugtforsøg fra Vestre Fængsel

Flugtforsøget skete i nat. Her blev de to fanger taget i området mellem muren og hegnet.
Foto: Kristian Linnemann
Flugtforsøget skete i nat. Her blev de to fanger taget i området mellem muren og hegnet. Foto: Kristian Linnemann

Ved du noget, så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

I nat forsøgte to indsatte at stikke af fra Vestre Fængsel i København - det skriver Kriminalforsorgen i en pressemeddelelse.

Her beskrives det, flugtforsøget udspandt sig omkring kl. 00.45, hvor en såkaldt bevægelsesalarm registrerede aktivitet. Samtidig opdagede en af vagterne, hvordan stedets video-overvågning afslørede at der hang lagner ud at et cellevindue i fængslets nordfløj.

Der blev slået alarm, og få minutter efter kom politiet til stede.

Ved en fælles indsats lykkedes det fængselspersonale og politi at få stoppet de to undslupne, inden de forlod fængslets område.

'Hvis man skal undvige fra Vestre Fængsel, skal der en pæn portion opfindsomhed til, så de har været snedige. Heldigvis er vores personale opvakt og lynhurtigt til at reagere' siger sikkerhedschef i Kriminalforsorgen Hovedstaden, Michael Juul, i pressemeddelelsen, hvor han også glæder sig over det effektive samarbejde med politiet.

'Vi tager alle episoder meget alvorligt og undersøger nu, hvad der helt præcis er sket, og om det kunne have været forhindret. Men episoden viser, hvordan personale, overvågningssystemer og fysiske mure i fællesskab kan forhindre flugt.'

I følge oplysninger til Ekstra Bladet blev fangerne taget i området mellem fængselsmuren og det hegn, der omkranser fængslet.

I følge oplysningerne sad de to flygtninge i to celler ved siden af hinanden. Her var det lykkedes dem at opklippe noget ventilationsnet i vinduet, forlyder det.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere