Fanger i vild flugt

De sydafrikanske myndigheder har travlt med at indfange minimum 50 indsatte, der er stukket af

Se video fra flugten her. Video: Privat

En massiv menneskejagt er blevet indledt i Sydafrika, efter at 50 fanger er stukket af fra fængslet i Malmesbury i den sydvestlige del af landet.

Det skriver The South African.

Mediet skriver, at flugten skete, mens fangerne var ved at blive transporteret til en nærliggende retssal.

I videoer, som borgere fangede af flugten, kan man se, hvordan fangerne flygter. På nogle videoer kan man endda høre skud i baggrunden.

Desuden menes det, at en gruppe af fangerne har kapret en lastbil og er kørt væk.

Hold afstand
Ifølge talsmand for politiet Brigadier Novela Potelwa er flere af fangere blevet anholdt igen. Men ikke alle.

- Politiet i Malmesbury og nabo-politistationer på vestkysten sammen med Kriminalforsorgen har iværksat en storstilet eftersøgning for at fange de flygtede, der forsvandt fredag, siger hun.

Ser man nogen af de flygtede fanger, råder politiet til, at man ikke tager kontakt til dem, men i stedet ringer efter myndighederne.