Fanget i 34 timer: Fire-årig dreng reddet af 60 arbejdere

I Indien kom en lille dreng galt afsted, da han faldt ned i en efterladt brønd

10. marts var den fire-årige inder Roshan ude at lege nær byen Dewas.

Det var her, at han kom galt afsted og faldt ned i en 45 meter dyb brønd- drengen blev heldigvis kun fanget små 12 meter under jorden.

Da drengens forældre fandt ud af, hvad der var sket, slog de alarm. Kort tid efter mønstrede myndighederne et hold på 60 redningsfolk, der gik igang med redningsaktionen.

Ifølge nyhedsbureauet AP prøvede redningsarbejderne først at bore et hul ved siden af og derefter nå ind  til drengen, ved at bore en tunnel. Den plan blev dog hurtigt droppet, da man på det kamera, man havde firet ned kunne følge drengens tilstand, der langsomt forværredes.

Derfor besluttede arbejderne at sænke et reb ned til drengen.

I løbet af redningsaktionens 34 timer blev den indiske dreng forsynet med væske gennem et rør. Ilt blev ligeledes 'skudt' ned i brønden til drengen.

Efter redningsaktionen blev den indiske dreng kørt til et nærliggende hospital. Hans tilstand meldes stabil.

Kenyatta National Hospital, der er Kenyas største hospital, har i den seneste tid været ramt af flere skandaler. Tidligere på året kom hospitalet i modvind, da det kom frem, at flere nybagte mødre var blevet voldtaget. Denne gang har læger på hospitalet foretaget en hjerneoperation på den forkerte patient. Foto: Daniel Irungu Samfund - 2. mar. 2018 - kl. 20:38 Utrolig fejl: Læger foretog hjerneoperation på forkert patient

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere