Fanget på video: Voldsomt skyderi mod politiet

Gerningsmanden er nu sigtet for en lang række forhold, blandt andet fire mordforsøg

Her eskalerer det ellers rutinemæssige stop til skyderi. Video: Washington County Sheriff's Office/Kamera One.

Hvad der lignede et rutinemæssigt stop af en bilist, udviklede sig livsfarligt for den amerikanske betjent Brett Thompson, da han søndag 11. november hev en bil ind til siden og endte i en skudduel. Det skriver Fox News.

Da Thompson forsøgte at standse bilisten lidt uden for Fayetteville, Arkansas, førte det til en kort biljagt, før den mistænkte, 29-årige Luis Cobos-Cenobio holdt ind til siden og virkede samarbejdsvillig.

Det var dog kun indtil den 29-årige steg ud af bilen og åbnede ild od betjenten, der kastede sig i dækning og besvarede ilden mens hans tilkaldte forstærkning.

Politiets egne optagelser af den vanvittige episode blev frigivet sidste uge. Her ses det hvordan den 29-årige gennemhuller Thompsons politibil, før han stikker af. Få øjeblikke kommer bilens kvindelige passager, som Luis Cobos-Cenobio satte af under flugten, grædende tilbage til betjenten, der lægger hende i håndjern.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så forruden i Thompsons politibil ud efter skyderiet. Foto: Washington County Sherrif's Office.
Sådan så forruden i Thompsons politibil ud efter skyderiet. Foto: Washington County Sherrif's Office.
 

Efter skuduellen indledtes en menneskejagt Cobos-Cenobio, som blev fundet en halv time senere. Her skød han igen mod politiet, som dog kunne anholde ham efter en kort biljagt.

Den 29-årige havde skudsår i venstre arm og skulder som han blev behandlet for, før han kom i politiets varetægt med en kaution på 500.000 dollars.

Luis Cobos-Cenobio er nu sigtet for fire mordforsøg, udførsel af en terrorhandling, flugt fra politiet samt ulovlig besiddelse af receptpligtig medicin og udstyr til indtagelse af narkotika.

Derudover er der placeret en arrestordre på ham fra det amerikanske grænsepoliti.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere