Far, mor og baby udslettet af skud

Lille kernefamilie og bedsteforældre fundet dræbt af skud på ranch i Texas

Ægteparret Randy Horn og Ashley Delaney sammen med deres datter Rainley. De blev mandag fundet dræbt af skud i og omkring hendes forældres ranch i Texas. Foto: Privatfoto
Ægteparret Randy Horn og Ashley Delaney sammen med deres datter Rainley. De blev mandag fundet dræbt af skud i og omkring hendes forældres ranch i Texas. Foto: Privatfoto

Store smil præger det private billede af ægteparret Randy Horn, 54 år, og den 27-årige Ashley Delaney og deres etårige datter Rainley, som lige nu florerer i de landsdækkende medier i USA.

Men måske dækkede det glade udtryk over en mørk hemmelighed.

Mandag morgen fandt en stor politistyrke hele den lille kernefamilie og Ashleys bedsteforældre, Carlos og Lynda Delaney, dræbt af skud på 'Delaney Ranch'.

Landstedet ligger i et øde område 120 kilometer nordøst for Houston i den amerikanske delstat Texas.

Mor låste sig inde
I et klædeskab i et soveværelse havde Ashley Delaneys mor låst sig inde. Hun kom ikke til skade, og det var hende, der slog alarm til Polk County Police.

De første skud hørte hun omkring klokken 5.30, hvorefter hun bragte sig i sikkerhed.

Politiinspektør Byron Lyons oplyser, at det fortsat er uafklaret, hvem der er gerningsmanden, og hvad der kan have været hans motiv.

Carlos og Lynda Delaney viser stolt deres barnebarn, Rainley, frem på et privatfoto optaget i 2018. Nu er de alle døde. Foto: Privatfoto
Carlos og Lynda Delaney viser stolt deres barnebarn, Rainley, frem på et privatfoto optaget i 2018. Nu er de alle døde. Foto: Privatfoto

To familiemedlemmer, Randy Horn hans svigerfar Carlos blev fundet døde af skudsår inde i ægteparret Delaneys bolig, mens de to kvindelige ofre og spædbarnet lå døde foran ejendommen.

Det var i det hele taget et blodbad uden lige, der mødte betjente og redningsfolk. Det har angiveligt været med til at vanskeliggøre politiets arbejde.

Politichef: - Rædselsvækkende
- Det var et forfærdeligt, rædselsvækkende syn, siger Byron Lyons til tv-stationen Click2 Houston, og han tilføjer, at der rundt omkring på ranchen blev fundet et større arsenal af skydevåben og ammunition.

Politiinspektøren understreger, at den overlevende kvinde ikke er under mistanke, og at politiet ikke leder efter gerningsmanden.

Det tolkes i de amerikanske medier som et signal om, at et af de døde familiemedlemmer anses for at stå bag drabene for derefter at have skudt sig selv.

Polk County melder først endeligt ud om sagen, når efterforskerne er færdige med at afhøre vidner og er klar med ligsyns-rapporterne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Blod og trusler på Facebook

Fox News og ABC rapporterer, at den 54-årige Randy Horn i timerne før dramaet befandt sig på en sports-bar i en nærliggende by. Flere vidner lagde mærke til, at han var mere indesluttet, end han plejede at være. På et tidspunkt skal han have skrevet en kryptisk Facebook-besked.

'Tiden er inde til at gøre regnskabet op for alle de dårlige beslutninger, du har truffet i dit liv - læg aldrig de liv i hænderne på nogen, for man ved aldrig....', skrev han oversat til dansk uden at identificere, hvem der var mål for ordene.

Senere skrev han om 'blod på gulvet' og illustrerede det med et fotografi af blod på et gulv.

Ejede en bokseklub
En kvindelig bartender har forklaret flere medier, at Randy Horn talte meget i telefon og var væk i cirka to timer søndag, hvorefter han kortvarigt vendte tilbage. Han forlod baren natten til mandag.

Randy Horn og Ashley Delaney havde været gift i en kort årrække, men hun havde angiveligt planer om at forlade ham sammen med lille Rainley.

Den nu afdøde ægtemand beskrives ellers som en udadvendt type med en stor vennekreds. Han holdt af at spille poker, besøge sit stamværtshus. En overgang ejede han et bokse-træningslokale i Porter City.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere