Far nægtede at deltage i gruppevoldtægt af døtre - blev selv voldtaget

I en gruopvækkende rapport fra menneskerettighedsorganisationen sætter fokus på hundredvis af voldtægter i forbindelse med præsidentvalget i Kenya i 2007 

Thomas N. fortæller, hvordan han selv og hans to døtre blev gruppevoldtaget af op mod 50 unge drenge. (Foto: Samer Muscati/Human Rights Watch)
Thomas N. fortæller, hvordan han selv og hans to døtre blev gruppevoldtaget af op mod 50 unge drenge. (Foto: Samer Muscati/Human Rights Watch)

'Du tæskede og voldtog begge mine døtre; Så mange af dem. Så sagde de til mig, at jeg skulle voldtage mine egne børn. Jeg nægtede. De tæskede mig med en metalstang og flere af mine tænder røg ud. De hev flere af mine tænder ud en efter en.  De brækkede min hage'

Sådan fortæller 83-årige Thomas N. i en nyligt udgivet rapport af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der belyser et af de mørkeste kapitler i Kenyas historie.

Efter præsidentvalget i slutningen af 2007 blev hundrede af kvinder voldtaget af militser fra de forskellige fraktioner i landet.

Human Rights Watch har talt med mange af ofrene, der fortæller om den ene mere uhyrlige detalje efter den anden.

'Så bliver du vores kone'
82-årige Thomas N. blev vidne til, at op mod 50 unge mænd angreb hans hus og gruppevoldtog hans døtre. Men da de ville have Thomas N. med i overgrebene nægtede han.

- De sagde: 'Hvis du ikke gør, hvad vi siger, så bliver du vores kone'. Seks drenge tog mig med uden for og sagde, at jeg skulle tage mit tøj af. Jeg nægtede. De gjorde noget meget slemt ved mig. De gjorde mig til deres hustru. De gjorde mig til en homoseksuel, siger Thomas N. i rapporten.

Tragedien endte dog ikke med der. Den ene af hans døtre fik aids efter voldtægten og døde i juni 2014. Hans anden datter kom sig heller aldrig efter den grove voldtægt, hvor hun blandt andet blev skudt af en giftig pil. Hun døde i maj sidste år.

Derfor er det nu Thomas N., der skal tage sig af flere af sine børnebørn. Det er en kamp hver dag, da han lider af kroniske helbredsproblemer. 

Volden eksploderede
Thomas N.'s skæbne er blot en af blot mange. Volden eskalerede nemlig markant i landet, da Mwai Kibaki vandt præsidentvalget i december 2007.

Oprøret varede to måneder og cirka 1100 mennesker mistede livet og op mod 600.000 flygtede fra landet.

Human Rights Watch skriver i deres omfattende rapport, at der var mindst 900 tilfælde af grove seksuelle overgreb i de to måneder.

Langt størstedelen af de 163 kvindelige og ni mandlige voldtægtsofre, som menneskerettighedsorganisationen har interviewet er blevet voldtaget af mere end en gerningsmand.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere