Far og mor tvang børn til at æde bræk

Tiltalt for vanrøgt: Forældrepars mishandling af børneflok begyndte, mens børnene var spæde

Et 51-årigt østjysk forældrepars fysiske vanrøgt og seksuelle mishandling af deres seks børn begyndte allerede, mens børnene var helt spænde.

Det fremgår af anklageskriftet i den grufulde sag, som i disse dage oprulles ved byretten i Horsens. Sagen har under efterforskningen været kørt for lukkede døre.

Mens børnene, som i dag er i alderen 11 til 25 år, til daglig som det mest naturlige fik lussinger, knytnæveslag og spark på kroppen blev de tvunget til at spise deres eget bræk. Opkastet var sommetider iblandet mad - ofte fordærvede fødevarer.

Se også: Grum video: Tvinger barn til at spise bræk

Den grove mishandling stod på helt tilbage fra 1989 og stoppede først, da politi og sociale myndigheder blev involveret.

I et separat punkt på anklageskriftet er børnenes far L. desuden tiltalt for i mindst fem tilfælde at have haft samlejer med sin dengang 13-årige datter.

Herud over er faderen tiltalt for et ukendt antal tilfælde af såkaldt anden kønslig omgang og grove krænkelser af pigens blufærdighed, som i detaljer er beskrevet i anklageskriftet.

Ægteparret nægter sig skyldige i alle ni anklagepunkter. Sagen kører med fire retsmøder i næste uge, hvor børnene afgiver forklaringer for lukkede døre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere