Far og søn omkom under hval-safari

En stor bølge fik båd med hval-turister til at kæntre. Fem briter druknede. En sjette person er fortsat savnet

David Thomas og hans 18-årige søn, Stephen, omkom i det iskolde vand. (Facebook)
David Thomas og hans 18-årige søn, Stephen, omkom i det iskolde vand. (Facebook)

David Thomas, 50, og hans 18-årige søn Stephen er blandt de fem briter, der omkom, da hval safari-båden Leviathan søndag forliste ud for Canadas kyst.

Thomas' kone, Julie, overlevede tragedien og er indlagt på hospitalet med mindre skader, oplyser familien.

Hendes søn, der havde Downs Syndrom, beskrives som en dygtig amatørfotograf.

'Hans kærlighed til fotografiet begyndte, da han var otte år. Alle vores tanker og kondolencer går til familien', lyder det i en udtalelse fra den britiske forening for Downs Syndrom.

'Jeg vil savne ham for evigt'
De tre andre omkomne er identificeret som Jack Slater, 76, Katie Taylor, 29, og Nigel Hooker, 63.

Jack Slaters datter, Michele Slater Brown, skriver på Facebook, at hendes 'hjerte er knust'.

'Vores far var en levemand - en charmør, flot fyr, entreprenør og mekaniker i flåden. Han blev 76 år. Han var vores far, vores elskede far. Jeg vil savne ham for evigt', skriver hun.

Leviathan II, en 20 meter lang båd, kæntrede med 27 personer om bord. Fem er bekræftet døde, mens en sjette person fortsat savnes. (Foto: AP)
Leviathan II, en 20 meter lang båd, kæntrede med 27 personer om bord. Fem er bekræftet døde, mens en sjette person fortsat savnes. (Foto: AP)

Jenn Newman overlevede, da både med hvalturister kæntrede ud for Canadas kyst. (Foto: AP)
Jenn Newman overlevede, da både med hvalturister kæntrede ud for Canadas kyst. (Foto: AP)
 

Eftersøgningsfartøjer leder fortsat efter en sjette person, en 27-årig australier, som også frygtes omkommet. 21 passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet.

Ifølge de canadiske myndigheder blev ulykken udløst af en stor bølge, der fik båden til at kæntre i det kolde vand cirka 15 kilometer fra Tofino på den canadiske vestkyst.

Bølgen ramte skibets højre side, mens hovedparten af de 27 personer om bord befandt sig på bådens venstre side. Det fik båden til at rulle rundt, siger efterforskningsleder Marc Andre Poisson.

– En bølge ramte og påvirkede fartøjet, siger Poisson på et pressemøde i Tofino.

Ingen af de fem omkomne bar redningsvest, selv om der var veste til samtlige personer om bord, skriver Associated Press.

Båden tilhører selskabet Jamies Whaling Station and Adventure Centres. I 1998 var selskabets indblandet i en anden dødsulykke, hvor en person omkom.