Far og to børn fundet døde

En mand og hans to børn på tre og fem år er mandag fundet døde på en adresse i et villakvarter

(Video: TV Syd)

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Sydøstjyllands Politi ønsker tirsdag klokken 9.45 ikke at oplyse nærmere om de dødsfald, som mandag fandt sted i Kolding. Her blev en 35-årig far og hans to børn på tre og fem år fundet døde på en adresse på Frydsvej klokken 16.44.

- Vi har for øjeblikket ikke yderligere om sagen. Vi regner med at holde møde tirsdag, og herefter bliver der formentlig sendt en samlet melding ud, siger vagtchef Michael Sehested til Ekstra Bladet tirsdag morgen.

Se mere video fra localeyes.dk

Nyhedsbureauet Ritzau talte mandag med vagtchef Jesper Biran Jensen fra det lokale politi. Han kalder sagen tragisk, men vil ikke komme nærmere ind på, hvad der er sket, eller hvorfor politiet mødte op på adressen i første omgang. Han vil heller ikke komme ind på børnenes køn.

- Jeg kan sige, at vi er sikre på, at der er tale om mandens egne børn. Vi forventer at kunne udsende en ny pressemedelelse om sagen i morgen, fortæller vagtchefen til Ritzau.

I pressemeddelelsen skriver politiet, at de lige nu efterforsker sagen, og det er på grund af sagens omstændigheder og den videre efterforskning, at de ikke vil oplyse om mere lige nu.

Ifølge TV Syd har politiet afspærret to huse på Frydsvej, hvor de lige nu arbejder med teknikere iført heldragter.

Politiet ønsker ikke at sige noget, hvornår man fortæller nærmere om sagen.

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere