Far til Bandidos-rocker løsladt i narkosag

71-årig løsladt i narkosag, hvor sønnen sigtes som hovedmand. Fire fængslet i fire uger

Tre gange er der blevet smuglet narko med færgen til Helsingborg og stofferne er derfra kørt videre til Norge, mener politiet. (Foto: Johnny Frederiksen)
Tre gange er der blevet smuglet narko med færgen til Helsingborg og stofferne er derfra kørt videre til Norge, mener politiet. (Foto: Johnny Frederiksen)

Mens hans 43-årige søn, der er medlem af Bandidos, er varetægtsfængslet i fire uger i en større narkosag, blev en 71-årig far løsladt i Københavns dommervagt sent lørdag aften.

Den 71-årige spiller en mindre rolle i en del af narkosagen, og han sigtes i forbindelse med 40 kilo hash, som sønnen menes at have udsmuglet til Norge.

Den tungeste del af narkosagen er to kilo amfetamin og to kilo MDMA, der ifølge politiet også er smuglet til Norge fra Danmark. Den 43-årige Bandidos har efter politiets opfattelse haft en styrende rolle i smuglingerne, som omfatter tre smuglerture til Norge.

Politiets bandeenhed Task Force Øst anholdt natten til lørdag to kurérer i Helsingør, som skulle med færgen til Helsingborg og køre videre via Sverige til Norge. I deres bil fandt politiet seks kilo hash og to kilo MDMA.

To løsladt, fire fængslet
Lørdag anholdt politiet så endnu fire mænd, blandt dem Bandidos-rockeren og hans far.

Alle seks anholdte blev fremstillet i Københavns dommervagt, hvor retsmødet først sluttede kort før midnat. Foruden den 71-årige, blev en anden af de anholdte løsladt, mens de fire øvrige alle blev fængslet i fire uger.

De sigtede er i alderen 32 til 71 år. En af de anholdte sigtes for at lavet leveret amfetamin og MDMA til organisationen, men politiet ved ikke, hvor stofferne kommer fra.

Det beslaglagte MDMA er i pulverform. Når MDMA sælges i tabletform er det bedre lendt som ecstasy.

Task Force Øst har efterforsket mod narko-organisationen i flere måneder.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere