Far til skoleskyder: - Min søn er et offer

Faderen til 17-årige Dimitrios Pagourtzis mener, at sønnen blev mobbet til massakre

17-årige Dimitrios Pagourtzis er sigtet for drab på 10 personer. Foto: AP
17-årige Dimitrios Pagourtzis er sigtet for drab på 10 personer. Foto: AP

En 17-årig dreng, der har tilstået, at han har skudt og dræbt 10 personer på en high school i Texas, er også et offer, fordi han var blevet mobbet.

Det siger drengens far, Antonios Pagourtzis, i et telefoninterview med en græsk tv-station.

- Noget må der være sket. Nogen må have gjort ham ondt. Han var en solid knægt, så jeg ved ikke, hvad der kan være sket, siger han til Antenna TV ifølge NBC News.

Antonios Pagourtzis, der har græsk baggrund, siger, at han ville ønske, at han kunne have stoppet massakren, der fandt sted fredag på Santa Fe High School.

Dimitrios Pagourtzis havde taget en revolver og et oversavet jagtgevær fra faderens klædeskabet, inden han tog i skole. Her dræbte han ifølge politiet 10 personer.

- Min søn er ikke kriminel, han er et offer. Drengen ejede ikke skydevåben, jeg ejede skydevåben, siger den ulykkelige far.

Mindehøjtidelighed for ofrene på Santa Fe High School i Texas. Foto: AP
Mindehøjtidelighed for ofrene på Santa Fe High School i Texas. Foto: AP
 

112 - 22. maj. 2018 - kl. 05:18 Nye detaljer om skolemassakre: Ildkamp varede i 25 minutter

Antonios Pagourtzis siger, at sønnen aldrig havde vist tegn på, at han kunne begå denne form for vold. Han var aldrig i slagsmål og drak ikke alkohol.

- Han trykkede på aftrækkeren, men han er ikke den person. Det er som i en film, hvor en person bliver besat og gør ting, han ellers aldrig ville have gjort. Det er ikke muligt, at min søn skulle ændre sig så meget på en dag.

Faderen fortæller, at han har haft mulighed for at besøge sønnen i fængslet i 15 minutter.

- Jeg så barnet! Jeg så ikke morderen. Et rent barn. Et barn, der skammede sig, siger faderen og tilføjer.

- Han tænkte på sine søstre. Han sagde, at han elsker mig, og han sagde, at han elsker sin mor.

Dimitrios Pagourtzis sigtes for drab på 10 personer. Ifølge politiet blev to lærere og otte elever dræbt, mens 13 andre blev såret.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere