Far til trafikdræbt ti-årig: Som om vores hjerter er revet ud

Blomster, lys og kort pryder stedet, hvor en ti-årig dreng blev påkørt - drengen måtte i går erklæres død af lægerne

En tiårigs tragiske død har skabt stor sorg i lokalområdet. (Foto: Læserbillede)
En tiårigs tragiske død har skabt stor sorg i lokalområdet. (Foto: Læserbillede)

- Det er som om nogen har rakt ind og revet vores hjerter ud.

Sådan siger faderen til den ti-årige dreng, der i fredags blev påkørt af en bakkende varevogn på Spangsbjerg Kirkevej i Esbjerg.

I et døgn kæmpede lægerne for at redde drengens liv, men lørdag måtte de slukke for respiratoren.

Søndag morgen har jv.dk mødt faderen på ulykkesstedet, der er prydet af blomster, kort og tegninger. Hele villakvarteret føler dybt med familien til den ti-årige.

En smilende dreng
Faderen siger til jv. dk, at sønnen var en alletiders dreng.

- Smilende og vinkende til hele verden, siger han.

Familien der tæller mor, far og to brødre var sammen om den ti-årige på Odense Universitetshospital (OUH), da drengen døde. De to brødre var i udlandet, da ulykken skete, men det lykkedes at få dem hjem sent fredag aften, så familien kunne være samlet på hospitalet.

Ulykken skete fredag eftermiddag, hvor varevognen bakkede ind i drengen et sted, hvor der var vejarbejde.

Se også: Chokeret skoleleder om tiårigs dødsulykke: Dybt, dybt tragisk

Ikke sigtet af politiet
Føreren af varevognen er ikke sigtet af politiet, som fortsat undersøger den tragiske ulykke.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser søndag formiddag til Ekstra Bladet, at et ægtepar, som politiet havde efterlyst som vidner i sagen har meldt sig. Også andre vidner har fortalt politiet, hvad de har set.

- Jeg vil sige, at vi har et rimelig klart billede af, hvad der er sket, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen til Ekstra Bladet.

Vagtchefen ønsker ikke at fortælle, om de nye vidneforklaringer får konsekvenser for føreren af varevognen.

- Jeg kan ikke fortælle mere. Nu indgår det her i den samlede efterforskning af uheldet, og det lander hos lokalpolitiet i Esbjerg i morgen. De skal så finde ud af, hvad det medfører, siger Ivan Gohr Jensen.

Se også: 10-årig dræbt i trafikulykke: Nu har vidnerne meldt sig

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere