Far tiltalt for misbrug af datter: 13-årig blev gravid

Ifølge anklagemyndigheden forbrød faren sig mod datteren, mens han troede, hun sov

En far er tiltalt for at have misbrugt sin datter, mens han troede, hun sov. Foto: Per Rasmussen
En far er tiltalt for at have misbrugt sin datter, mens han troede, hun sov. Foto: Per Rasmussen

En dengang blot 13-årig pige blev gravid og fik en abort, efter hendes nu 47-årige far skaffede sig samleje med hende i fire-fem tilfælde i perioden fra den 23. oktober til den 1. december 2013.

Sådan lyder anklagemyndighedens tiltale mod faren, der nægter sig skyldig i alle anklager. Sagen starter i morgen i Retten i Nykøbing Falster og ventes at blive afsluttet 3. oktober.

Anklagemyndigheden mener, at faren gennemførte samleje med datteren, mens han troede, hun sov og derfor befandt sig i en tilstand, hvor hun ikke kunne modsætte sig handlingen. Ifølge anklageskriftet var pigen dog vågen og turde blot ikke modsætte sig.

Derfor er der i juridisk forstand 'blot' tale om forsøg på voldtægt efter straffelovens § 216 stk. 1, nr. 2, foruden samleje med slægtning i nedstigende linje under 15 år.

- Den principale tiltale går på at skaffe sig samleje med en, som tiltalte troede sov. Hvis man har samleje med en, som på grund af søvn ikke kan modsætte sig de her handlinger, så straffes man efter den bestemmelse (§ 216 stk. 1, nr. 2, red.). Men her er det vores opfattelse, at vedkommende har været vågen på det tidspunkt, så derfor er det kun et forsøg i forhold til den. Det er forsøg på voldtægt af en sovende - fordi vedkommende, ifølge vores betragtning, ikke sover, siger anklager Mia Østergaard, der også har rejst en sekundær sigtelse, hvor han kun er tiltalt for at have skaffet sig samleje med datteren under udnyttelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed.

Sagen kom til politiets kendskab, da pigen selv kontaktede Børns Vilkår.

- Det er Børns Vilkår, som giver en indberetning til kommunen, som så foretager en politianmeldelse, siger anklager Mia Østergaard. Pigen er indkaldt som vidne i sagen.

Hvis manden bliver dømt, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om udvisning for bestandigt.

Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen