Far tiltalt i 74 punkter: Lavede børneporno med sine døtre

En 67-årig far er tiltalt i 74 punkter hvor flere af dem omhandler seksuelle overgreb mod sine børn

Midt- og Vestjyllands Politi har nu færdiggjort et noget omfattende anklageskrift mod en 67-årig far, som blandt andet er tiltalt for forsøg på voldtægt af sine døtre og for at være i besiddelse af børneporno.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad, som har fået aktindsigt i anklageskriftets 74 anklagepunkter mod manden, der kommer fra Viborgegnen.

Han blev anholdt tilbage i marts 2017, efter politiet havde fået et tip om, at han havde børneporno på sin computer.

Her opdagede politiet, at sagen var meget mere omfattende end det.

Blandt andet havde manden selv fremstillet børneporno, hvor han havde filmet sig selv og sine døtre, som dengang var seks og syv år gamle.

En af tiltalerne mod manden lyder på, at han skulle have begået overgreb på sin seks-årige datter ved at tvinge sig til anden seksuel karakter end samleje.

Desuden skulle manden have begået overgreb på en gruppe andre mindreårige og have instrueret andre i overgreb og voldtægt over internettet på børn ned til tre år.

Lige nu sidder manden varetægtsfængslet, hvilket han har gjort, siden han blev anholdt.

Men i anklageskriftet er kravet, at manden skal fængsles, men der tages forbehold for påstand om forvanringsdom.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen