Far ’tvinger datter til at klippe håret af’ efter hun fik striber i lokkerne

Pigens mor havde lige foræret hende highlights i fødselsdagsgave, men det ville faren og stedmoren ikke finde sig i

Teenagepigen Kelseys far tvang hende ifølge moren til at klippe håret af, fordi hun havde fået lyse striber. Foto: Privat
Teenagepigen Kelseys far tvang hende ifølge moren til at klippe håret af, fordi hun havde fået lyse striber. Foto: Privat

Teenagepigen Kelsey fra Fostoria i Ohio blev angiveligt tvunget til at klippe næsten alt sit hår af efter hun havde fået lov til at få striber til sin fødselsdag af sin mor.

Det skriver blandt andre det lokale medie News4JAX.

Pigen havde fået lavet de blonde highlights en søndag, men da hun senere tog hjem for at besøge sin far og stedmoder, Schaffen Frederick og Sarah Murray, stoppede glæden ved de nye, lyse lokker brat.

Moren, Christin Johnson, har lagt et vredt opslag på Facebook om episoden. Sammen med billeder fra før, datteren tog hjem til sin far, og billeder, hvor hun har fået klippet det meste af hårpragten af, beskriver hun, hvordan datteren angiveligt skulle straffes for at have fået farve i håret.

’Sådan her så min datter ud søndag, da jeg kom hjem med hende, og de andre to billeder er, hvad det skete i dag, før hun blev afleveret… Alt sammen på grund af mig, der havde ladet hende få striber i håret til sin fødselsdag!’ skriver Christin Johnson på det sociale medie, og opslaget er på lidt over en uge blevet delt næsten 25.000 gange. I kommentarerne giver mange udtryk for, at det, faren har gjort, langt fra er i orden.

’Sikke en skrækkelig far og stedmoder, din datter så smuk ud med sine highlights og hun er gammel nok til at bestemme selv’, lyder det fra en af facebook-brugerne.

Politichefen i Haskins, Colby Corroll, fortæller til Fox 8, at moren også til dem har fortalt, at pigen var blevet tvangsklippet som straf.

Christin Johnson har efterfølgende taget datteren med ud for at købe en paryk, som hun kan tage over sin ufrivilligt korte frisure.

Både ordensmagten og de sociale myndigheder er nu i gang med at undersøge, om der er tale om børnemishandling.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere