Far ville angribe svensk sværdmand med billardkø

En mand var parat til at gå i kløerne på 21-årige Anton Lundin-Pettersson, der var gået amok på skole

Kronan Skola i Sverige blev torsdag centrum for et voldsomt had-motiveret angreb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Kronan Skola i Sverige blev torsdag centrum for et voldsomt had-motiveret angreb. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

En desperat far og ansat på Kronan Skola i Trollhättan var torsdag parat til at gå til angreb på den mand, som bevæbnet med sværd havde dræbt og såret flere personer på skolen.

Det siger manden, der optræder anonymt, selv til nyhedsbureauet TT ifølge Aftonbladet.

Han fortæller, at hans søn havde været vidne til, at den 20-årige hjælpelærer Lavin Eskandar var blevet angrebet af den sværd-bevæbnede Anton Lundin-Pettersson.

Se også: Fortvivlet mor til sværd-mandens offer: - Du er en engel, du er en helt

Sønnen løb derfra og fandt sin far et andet sted på skolen.

- Jeg tog en lille billardkø og tænkte, at hvis han har en kniv, kan jeg slå ham på hånden. Jeg ville stoppe ham, siger manden til TT.

Han skyndte sig derfor igennem skolens lokaler for at finde gerningsmanden, alt imens han fortsatte sit grufulde togt, hvor han angreb alle ansatte og elever, der ikke var lyse i huden.

- Jeg så hvordan han stod oppe for enden af trappen, og at han havde et sværd. Jeg ville gå derop, men så sagde nogle andre, at jeg skulle vente, siger han.

21-årige Anton Lundin Pettersson beskrives af venner som en rolig fyr. Pludselig gik han amok og to livet af to personer, inden han selv blev skudt. (Privatfoto)
21-årige Anton Lundin Pettersson beskrives af venner som en rolig fyr. Pludselig gik han amok og to livet af to personer, inden han selv blev skudt. (Privatfoto)
 

21-årige Anton Lundin Pettersson, der ifølge svenske medier torsdag gik amok på en skole med et sværd, efterlod et afskedsbrev inden han gik amok. (Privatfoto) 112 - 23. okt. 2015 - kl. 11:35 Politi: Skolemorderen efterlod afskedsbrev

'Der var så meget blod'
Kort efter ankom så to betjente til stedet med tjenestepistolerne trukket. Her endte gerningsmanden med at gå til angreb på politiet, som ikke så nogen anden udvej end at skyde ham. Han døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

- Jeg så, hvordan han faldt. Jeg gik op og så på ham og så masken. Bagefter sprang jeg hen til Lavin. Der var så meget blod. Og han var død, siger manden, der ifølge TT har svært ved at holde tårerne tilbage.

Ud over 20-årige Lavin og den 21-årige gerningsmand, mistede en 15-årig elev også livet i angrebet, da han døde på hospitalet efter timers forgæves kæmpen fra lægernes side. Også en anden elev og en lærer blev indlagt med alvorligt kvæstelser, men begge overlevede angrebet.

Lavin Eskandar, 20, forsøgte at overmande drabsmanden for at beskytte eleverne. Det kostede ham livet. (Foto: Facebook) 112 - 23. okt. 2015 - kl. 05:10 Dræbt i sværd-angreb: Lavin ofrede sig for eleverne

Dagen efter angrebet slog svensk politi fast, at angrebet var en racistisk motiveret hadforbrydelse. Det konkluderede de blandt andet på baggrund af fund gjort i Anton Lundin-Petterssons lejlighed og ud fra videooptagelser, der viste, at han bevidst havde skånet elever, der var lyse i huden, mens han havde forsøgt at gøre skade på alle andre under angrebet.