Fare for nedstyrtning: Folk blev evakueret

Flere personer blev evakueret i Sønderborg, da en fjernvarmeskorsten var i fare for at styrte sammen

Skorsten i Sønderborg i fare for at vælte. Video: Robert Melsen/Byrd

Opdateret klokken 04:40: Evakueringen er ophævet natten tirsdag

Syd- og Sønderjyllands Politi har evakueret et område nær Nørrekobbel og Konkylievej i Sønderborg, da en fjernvarmeskorsten på omkring 40 meters højde er ved at styrte sammen.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelselse. Seneste melding lyder, at skorstenen skal 'lægges ned', da den vurderes at være for ustabil.

Politiet mener, at borgerne kan vende tilbage til deres huse omkring klokken et. I alt er 15 personer bosat i området blevet evakueret, mens der også blev evakueret et ukendt antal personer i en nærliggende Rema 1000.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Syd- og Sønderjyllands Politi har lagt dette billede ud af området. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi har lagt dette billede ud af området. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Skorstenen, som er af stål og hviler på et betonfundament, svajer en hel del på grund af hårde vindstød.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er skorstenen på billedet, som svajer i vinden. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Det er skorstenen på billedet, som svajer i vinden. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
 

Der er i øjeblikket oprettet et evakueringscenter i Humlehøj Hallen.