Farlig hund på flugt: Nu tager sagen dramatisk drejning

Hundens ejer er ifølge politiet varetægtsfængslet i forbindelse med en anden sag

Politiet har omringet hunden. Video: Local Eyes.

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm, takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Skæbnen er endnu ikke afgjort for den Mastiff-hund, der onsdag aften var løs i Glud, efter den var stukket af under transporten fra en kennel til en anden.

Hunden, der af politiet blev vurderet til at være farlig og aggressiv, blev sent onsdag aften indfanget og bragt til en dyrlæge.

Her er den stadig, og de næste dage skal den gennemgå flere tests.

- Det er jo en sag jævnfør hundelovgivningen, og nu skal hunden mentaltestes af en dyrlæge, hvor den befinder sig lige nu. Testene skal ligge til grund for, om hunden skal aflives eller ej, siger Lars Grønlund, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes

Ejer varetægtsfængslet
Hundens ejer var varetægtsfængslet, da hunden stak af, og det var derfor, den var anbragt på en kennel.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet torsdag morgen.

- Jeg kan bekræfte, at ejeren er varetægtsfængslet lige nu, og han har derfor ikke kunnet tage vare på sin hund, og det er grunden til, at den var den anbragt på en kennel, da den her situation udspillede sig, men hvad han er blevet varetægtsfængslet for, har jeg ingen kommentarer til. Efter mine oplysninger er han stadig varetægtsfængslet, siger Lars Grønlund.

Ifølge Lars Grønlund kan der gå lang tid, før hundens skæbne bliver afgjort.

- Det er ikke sådan noget, man finder ud af over en enkelt dag. Nu har hunden jo været i et stresset miljø i et stykke tid, og den skal stresse af og komme til sig selv, før dyrlægen kan vurdere, hvad der skal ske med den. Der kan derfor godt gå flere dage, lyder det fra vagtchefen.

Det er politiets opfattelse, at ejeren af hunden har trænet den til at være vagt- og kamphund.

Foto: Local Eyes 112 - 19. jul. 2018 - kl. 02:12 Farlig hund indfanget med bedøvelsespil

Bedst tænkelige scenarie
Jeppe Thranum, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, fortalte sent onsdag aften til Ekstra Bladet, at indfangningen af hunden var 'det bedst tænkelige scenarie.

- Hunden var omringet på en eng, men man ville ikke nærme sig, da den var meget aggressiv, fortalte han.

- Hensigten var at få hunden indfanget på den mest humane måde, og det sker ved, at man bedøver den.

Dyrlægen måtte dog affyre flere pile, før bedøvelsen gjorde sin virkning.

- Først tredje gang havde vi held med at bedøve den, og efter fem-ti minutter lagde den sig til at sove, lød det fra vagtchef Jeppe Thranum.

Politiet valgte onsdag eftermiddag at advare offentligheden om den løse hund, da den blev betegnet som 'ekstremt aggressiv'.

- Vi er blevet fortalt, at den har haft nogle kår, der ikke har været helt gunstige. Om det er opdragelsen eller noget andet, der har gjort den så aggressiv, ved vi ikke, siger vagtchefen.

Efter en del usikkerhed omkring hundens race har politiet fastslået, at det drejer sig om en tibetansk mastiff, der har stor, brun pels.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere