Farlig mand dømt for drab i usædvanligt retslokale

Dommer og domsmænd var taget fra Aalborg til topsikret psykiatrisk afdeling i Slagelse for at afgøre drabssag

Her ses Sikringen i Slagelse. Foto: Mads Nissen/POLFOTO
Her ses Sikringen i Slagelse. Foto: Mads Nissen/POLFOTO

SIKRINGEN I SLAGELSE (Ekstra Bladet): Den 40-årige far til tre, Peter Møller, blev dræbt på bestialsk vis i en lejlighed i Aalborg i september i fjor, da en 23-årig mand gik løs på ham med tre knive.

Han fik ikke mindre end 65 knivstik, og flere stik var særdeles kraftige. Den første kniv, gerningsmanden benyttede, brækkede, da han stak sit offer i hovedet.

I dag blev den 23-årige dømt til fortsat anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse på ubestemt tid, fordi han betegnes så psykotisk og farlig, at han udgør en latent trussel for sine omgivelser.

Retten blev på usædvanlig vis sat i et undervisningslokale på sikringen frem for i Retten i Aalborg af sikkerhedshensyn, fordi det blev skønnet at være for farligt at transportere den 23-årige til Aalborg.

Han blev skarpt bevogtet af medarbejdere fra Sikringen og to bevæbnede betjente, da han blev ført ind i lokalet, hvor han tilstod drabet.

Se også: 23-årig er meget farlig: Derfor skal mordsag afvikles på Sikringen

- Jeg vil gerne sige undskyld til Peters pårørende, sagde den 23-årige mand, ifølge Ritzau.

- Jeg var i skræk og rædsel for mit liv den aften, og det gik lidt ud over Peter også, fordi jeg var så paranoid og bange, forklarede han. 

Den 23-årige betegnes som sindssyg i gerningsøjeblikket og betragtes fortsat som så farlig, at Retslægerådet anbefaler ham anbragt på sikringen i Slagelse, der er landets eneste afdeling for særligt farlige sindssyge kriminelle.

Landets farligste sindssyge
Sikringen rummer landets 30 farligste, kriminelle sindssyge. Det er en psykiatrisk afdeling, hvor patienterne er under behandling, men sikkerheden er som et flugtsikkert fængsel.

artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser de indsattes værelser ud på Sikringen, der har 30 sengepladser. Foto: Region Sjælland
Sådan ser de indsattes værelser ud på Sikringen, der har 30 sengepladser. Foto: Region Sjælland
 

Normalt har offentligheden ikke adgang til Sikringen, men fordi der er tale om en offentlig retssag, kunne både tilhørere og presse lukkes i dag – men først efter en grundig sikkerhedskontrol.

– Retssalen er indrettet i et lokale, der normalt bruges til et andet formål, og lokalet er godkendt af retspræsidenten. Men der er et begrænset antal tilhørerpladser, oplyste Klaus Heller, der er leder af sikkerhed og drift på Sikringen, til Ekstra Bladet.

Anklager Thomas Klingenberg fortalte, at retssagen mest muligt skal ligne en sag ved retten i Aalborg, men at der var særlige sikkerhedsforanstaltninger omkring den 23-årige. For eksempel at møblerne ville være boltet fast, så han ikke kan kaste rundt med dem.

Gik amok i retten
Han gik nemlig amok i retten i Aalborg, da han blev varetægtsfængslet efter drabet. Dommeren måtte trykke på alarmknappen, og den 23-årige blev lagt ned af vagter og flere politipatruljer. Han blev først fængslet i surrogat på den retspsykiatriske afdeling i Aalborg, hvor der måtte ekstra personale til at bevogte ham i døgndrift, før han senere blev flyttet til Sikringen i Slagelse.

Foto: Rene Schütze 112 - 27. sep. 2016 - kl. 16:33 Mistænkt for drab gik amok i grundlovsforhør

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen