Farligt tricktyveri: Brugte barn som lokkemad

Kvinde bestjålet på rasteplads af en mand, et lille barn og en 15-16-årig pige

Ved du noget, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

En 33-årig kvinde var i går udsat for et særligt lusket og potentielt ganske farligt tricktyveri.

Det skete, da hun ved 11.30-tiden i går onsdag kørte ind en rasteplads på Gaabensevej uden for Nykøbing Falster, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Her beskrives det endvidere, hvordan kvinden der smed noget affald i en skraldespand.

Da hun sad i sin bil og ville køre igen, så hun en anden bil, som havde sat i bakgear. Bag bilen stod en dreng på 2-3 år, og kvinden sprang ud for at redde drengen.

En mand kom til og takkede mange gange for hjælpen med drengen. Men da kvinden kom tilbage i sin bil, var der fjernet en taske med tøj og sko, toiletsager og en kuvert med et anseeligt kontantbeløb.

Lokalmediet Folketidende beskriver, at manden - ud over den lille dreng også havde en 15-16-årig pige med sig.

Måske er det pigen, som, mens faren takkede for hjælpen med den lille dreng, har benyttet lejligheden til at stjæle fra den 33-årige kvindes bil, mener lokalpolitiet i følge Folketidende.

Faren til den lille dreng beskrives som mellemøstlig af udseende 40 – 50 år. Kraftig af bygning, sort kort hår og iført sort jakke og mørke bukser. Han talte dansk med accent. Pige beskrives som 15 – 16 år. Mellemøstlig af udseende, sort hår og iført rød dunjakke og mørke jeans. Hun medbragte et par store hvide høretelefoner.

Far og børn var kørende i en sort stationcar. Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner til den aktuelle episode, eller fra andre, som har oplevet samme type tricktyveri.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen