Fartbølle jagtet af politiet: Kørte 158 km/t

En ung mand har fået en betinget frakendelse af sit kørekort, efter politiet kørte efter ham på grund af høj fart

En 21-årig mand har fået en betinget frakendelse af sit kørekort, efter politiet har taget ham i at køre 158 km/t på en strækning, hvor fartgrænsen var 80 km/t.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den unge mand blev taget på Grindstedvej nord for Holsted i Sydjylland.

- Patruljen kommer kørende og ser en modkørende, der kører stærkt. Så de vender patruljevognen og sætter efter kørertøjet og laver en måling på den, fortæller vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Se også: Vild bilflugt med 160 km/t: Smadrede ind over marker og ad skovstier

Her blev manden altså målt til i gennemsnit at have kørt 158 km/t.

- Havde han kørt 161 km/t, altså tre kilometer stærkere, havde han fået en ubetinget frakendelse. Så man kan næsten sige, at han har været heldig, siger vagtchefen.

Da politiet stoppede den unge mand, fik han udover den betingede frakendelse af kørekortet også en stor bøde og et klip i kørekortet.

Se også: 18-årig i vanvidskørsel: Mister kørekort efter tre måneder

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere