Fartdjævel knaldet med 173 km/t.

En bilist havde ALT for meget fart på, da hun blev spottet af politiet. Se episoden i videoen nedenfor

Kvindens undskyldning fik hende ikke ud af kniben. Video: Discovery Networks Danmark.

- Jeg har en tid hos lægen.

Sådan undskyldte en fartdjævel sig, efter hun blev stoppet af politiet med svimlende 173 km/t.

Episoden udspillede sig en formiddag i januar 2017, men kan ses på tv på tirsdag i programmet 'Fanget på politiets kamera'.

Kvinden kørte på en motorvejs-strækning, hvor det godt nok er tilladt at køre 130 km/t, men politiet er stadig chokerede over hendes fart.

- Det hører ingen steder hjemme, det er hamrende farligt, og det skal stoppes, fastslår politiassistent Christian Bertelsen i programmet.

Det lykkedes en patrulje at få kvinden til at holde ind i nødsporet, og da de hev hende ind i videovognen for at se på forseelsen, stikker hun altså undskyldningen om, at hun havde travlt med at nå til lægen i Silkeborg.

Men hun sætter altså livet på spil, lyder det fra Jesper Hemmingsen fra Rådet for Sikker Trafik.

- I det her tilfælde er det måske et spørgsmål om, hvorvidt hun når ned til lægen, eller hun kommer på akutmodtagelsen, for hvis hun kører galt med en hastighed oppe omkring 190, så ender hun 100 procent hos lægen - det bliver bare ikke den læge, hun havde regnet med, konstaterer Jesper Hemmingsen.

Se vanvidskørslen i videoen øverst i artiklen.

'Fanget på politiets kamera' kan ses tirsdag klokken 20 på Kanal 5.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det skorter ikke på dårlige undskyldninger i Kanal 5-programmet. Her undskylder en fartdjævel sig med, at han jo 'kører langt under 200'. Video: Discovery Networks Danmark.