Fartkontrol: Over 4000 fanget i at køre for stærkt

I sidste uge satte politiet hårdt ind mod for høje hastigheder, og det gav pote

Politiets fartkontrol fangede over 4.000 personer i at køre for stærkt (Foto: Per Rasmussen).
Politiets fartkontrol fangede over 4.000 personer i at køre for stærkt (Foto: Per Rasmussen).

Fra mandag 17. august til søndag 23. august tog politiet knap 4100 bilister i at køre for stærkt.

Over halvdelen blev fanget af fartkontrollen i forbindelse med skolestartskampagnen, hvor politiet var til stede ved flere skoler. Derudover blev 115 personer sigtet for at tale i telefon, mens de kørte i bil. 258 personer havde glemt at spænde sikkerhedsselen, og yderligere 48 personer glemte at fastspænde deres børn i bilen.

Ifølge tal fra Vejdirektoratets Hastighedsbarometer er gennemsnitsfarten på de danske veje faldet de senere år. Dog mener Rigspolitiet, at den seneste uges opgørelser er et tegn på, at danskerne stadig kører alt for stærkt på landets veje.