Fastfoodfejde: Indædt strid om halv million

Tacoshopmand har tidligere forklaret at bandemedlemmer vil afpresse ham - nu siger pizzamand, at der er tale om regulær gæld

Erdal Ccicek med sin kone siger at Tacoshopmanden fra Frederiksberg skylder ham en halv million kroner. (Foto: Mogens Flindt)
Erdal Ccicek med sin kone siger at Tacoshopmanden fra Frederiksberg skylder ham en halv million kroner. (Foto: Mogens Flindt)

Grædende har ejeren af spisestedet Taco Shop på Frederiksberg, Ali Zeineddine, forklaret, hvordan han er offer for bandemedlemmers forsøg på afpresning.

I virkeligheden er der tale om folk, som Zeineddine lovformeligt skylder penge, siger Erdal Cicek til Ekstra Bladet.

Han mener at have 500.000 kr til gode hos Ali Zeineddine. Og derfor forsøger Cicek nu at slæbe Zeineddine i retten for derved at få de penge, han mener Zeineddine skylder ham.

Og ifølge Cicek, er han ikke den eneste, der har penge til gode hos Zeineddine:

- Der er også andre, som han skylder penge, siger han.

En påstand, som Ali Zeineddine afviser.

Striden drejer sig om spisestedet BBQ Shack, der er nabo til Zeineddine’s Tacoshop, der ligger på Nyelandsvej, Frederiksberg.

I forbindelse med interviewet får Ekstra Bladet forevist papirer fra sagen. Sagsmappen indeholder blandt andet en underskrevet kontrakt samt diverse juridske skrivelser og retsmødebegæringer.

Snydt for en halv million
Cicek beskriver, hvordan der nok er tale om to forretninger, men at de på papiret hører sammen som et samlet lejemål. Ifølge Cicek er det Zeineddine, der administrerer lejemålet.

- Jeg har kendt Ali i 20 år, hvor min familie har drevet pizzeria i nabolaget. Og jeg ville gerne overtage BBQ Shack, derfor indgik vi i december 2012 en mundtlig aftale, hvor jeg skulle overtage den forretning, siger Cicek.

I den forbindelse udbetalte han i følge Ciceks forklaring et større kontant beløb til Zeineddine. I den følgende tid blev denne ved med at udskyde kontrakten om lejemålet.

- Samtidig blev Ali ved med at kræve flere penge og komme med dårlige undskyldninger.

Endelig i november 2013 fik han Zeineddine’s underskrift på en kontrakt. Og her var beløbet i følge Cicek nu steget til samlet 500.000 kroner, som han og konen havde udbetalt kontant til Zeineddine.

Allerede måneden efter smed Zeineddine Cicek ud. I følge Cicek fordi, der ikke kunne laves en særskilt lejekontrakt. De mange penge kunne han dog ikke får tilbage, og derfor stævnede han Zeineddine i et civilt søgsmål.

- Ali har hele tiden vidst, at det ikke kunne lade sig gøre med to lejekontrakter. Derfor har han trukket tiden ud, mener Cicek.

Kan ikke møde i retten
To gange gange har Cicek forsøgt at få Zeineddine til at møde i retten. Første gang udeblev han fra retsagem. Og derfor modtog han en såkaldt udeblivelsesdom, hvor retten gav Cicek medhold i at Zeineddine skylder ham det omtalte beløb.

Anden gang, Zeineddine skulel være mødt i retten er i dag. Men her har han fået en lægeerklæring på, at han er for psykisk medtaget til at møde i retten.

Det holdt ham dog ikke fra de foregående dage at arbejde i sin butik.

- Vi er bange for, at han på et tidspunkt får afsat det samlede lejemål og derefter stikker af med pengene, siger Cicek.

Zeineddine, der har libanesiske rødder, benægter at have gæld til Erdal Cicek.

- Jeg har ikke modtaget nogen penge fra ham. Men det er rigtigt, at jeg smed ham ud. Han betalte ikke husleje, varme eller el, siger Zeineddine, da avisen opsøger ham i hans Tacoshopforretning. Han benægter også at have gæld til andre navngivne personer.

- Der er tale om falske underskrifter. Jeg betaler altid det, jeg skylder, bedyrer han.

Sender sure sms'er
Han bekræfter, at han er syg og ikke kan møde i retten ligesom han fortæller, at han har fået ordineret nervemedicin efter de angivelige overfald, han ifølge egen forklaring har været udsat for.

Flere gange gennem de seneste par år har Ali Zeineddine været i medierne - Ekstra Bladet inkluderet - hvor han fortalte, at kriminelle bandefolk gentagne gange har forsøgt at afpresse ham for store pengebeløb.

Se også: TV: Butiksejer flytter hjemmefra efter trusler

Efter Ekstra Bladet var forbi Tacoshop for at forholde Ali Zeineddine Ciceks beskyldninger, sendte Zeineddine en række sms’er til Cicek.

Her svarede han igen ved at true Cicek med en retssag, hvor han vil stævne Cicek og hans fætter.

’Vi ses i retten. Der er ikke mere at snakke om. Jeg troede du var min ven, men nu er det slut’, lyder det på engelsk i en af sms’erne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere