FBI-efterlyst ville på ferie i Danmark: Anholdt i lufthavnen

Levede 23 år i England på flugt for amerikansk politi, men anvendte to identiteter

Tidligere i dag kom det frem, at den 55-årige amerikaner, Mark Anthony Smith, der var efterlyst af FBI, i juli blev anholdt i Danmark.

Det var det amerikanske lokalmedie The Sacramento Bee, der beskrev sagen, og efterfølgende blev oplysningen bekræftet af Rigspolitiet.

Overfor Ekstra Bladet uddyber Søren Harbo, anklager ved Københavns Politi, anholdelsen:

- Den pågældende forsøgte at indrejse i Danmark 5. juli, fordi han skulle på ferie her. Han blev anholdt i Københavns Lufthavn, fordi der var en international arrestordre på ham.

- I USA er han mistænkt i en sag vedrørende to overgreb på børn samt frihedsberøvelse af et enkelt barn tilbage i 1996, fortæller Søren Harbo.

Dermed har manden været efterlyst 23 år af de amerikanske myndigheder.

Efter anholdelsen gik den sædvanlige procedure igang. Den 55-årige modsatte sig ikke udleveringen, der blev effektueret i fredags.

Det skete ved, at to amerikanske betjente kom til København. I lufthavnen blev de mødt af to danske betjente, der så overlod manden til dem.

I følge Ekstra Bladets oplysninger har manden været ansat på en universitet i England ligesom han havde to identiteter - henholdsvis Mark Anthony Smith og Mark Donnarumma.

Det var under sidstnævnte navn, at han blev varetægtsfængslet ved Retten på Frederiksberg 6. juli efter udleveringsloven. Dengang kom det frem i retten, at han var efterlyst på en international arrestordre fra 9. februar 1992 på mistanke om overgreb mod børn. I grundlovsforhøret sagde han, at han gerne ville udleveres til USA.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere