Fem-årig angrebet af hund

En fem-årig blev lørdag angrebet af en hund på Nørrebro i København

Det var her på Refnæsgade, at episoden fandt sted. (Foto: Google Maps)
Det var her på Refnæsgade, at episoden fandt sted. (Foto: Google Maps)

Kender du til episoden, så tip os, sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

- Det drejer sig om en pige på omkring fem eller seks år, der er blevet bidt af en hund, siger vagtchef ved Københavns politi, Lars Westerweel, om episoden, der fandt sted lørdag på Refnæsgade, Nørrebro i København.

I følge Ekstra Bladets oplysninger, blev pigen bidt i kinden. Politiet vil dog ikke udtale sig om pigens skader.

- Jeg kan ikke beskrive skaderne nærmere. Hun er kommet på skadestuen, hvor hendes far tog med hende, siger Lars Westerweel.

Hvad der er sket op til den tragiske hændelse, kan politiet heller ikke udtale sig om. De vil heller ikke kommentere, om hunden har haft snor på.

Politiet har været i kontakt med ejeren af hunden, og hunden er nu aflivet. Dog kan politiet ikke sige, om der var tale om en ulovlig race. 

- Vi kender ikke til hundens race, og kan derfor ikke sige, om der er tale om en kamphund, siger Lars WesterWeel.

- Der var betydeligt mange mennesker, der var vidne til episoden. De er blevet afhørt, og så skal det besluttes, hvad de juridiske konsekvenser skal være, siger Lars Westerweel.

Kender du til episoden, så tip os, sms/mms til 1224 (koster alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere