Fem års fængsel for at stjæle våben

43-årig mand stjal 11 skydevåben og overdragede dem til forskellige andre personer

Den nu dømte 43-årige mand blev allerede anholdt i januar i år, efter at politiet via DNA-spor fandt frem til ham. Foto Ernst Van Norde
Den nu dømte 43-årige mand blev allerede anholdt i januar i år, efter at politiet via DNA-spor fandt frem til ham. Foto Ernst Van Norde

En 43-årig mand fra Aarhus blev fredag idømt fem års fængsel i Retten i Randers for et indbrud begået i november sidste år i Allingåbro. Her stjal han blandt andet flere pistoler, rifler og haglgeværer fra et våbenskab, som han brød op. I alt fik han fat i 11 skydevåben på stedet.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Herefter kørte han fra stedet i en bil og overdrog efterfølgende våbnene til nogle andre personer.

Våbnene dukkede pludselig op i København et par måneder senere i januar, da politiet i hovedstaden var i gang med at efterforske en anden sag. DNA samlet fra våbnene matchede med den 43-årige, som i forvejen er godt kendt af politiet for blandt andet forskellige former for indbrud og tyveri.

Det var her ved Retten i Randers, at den 43-årige mand blev idømt fem års fængsel. Foto Rune Aarestrup Pedersen
Det var her ved Retten i Randers, at den 43-årige mand blev idømt fem års fængsel. Foto Rune Aarestrup Pedersen
 

Derudover fandt Østjyllands Politi også DNA-spor ved selve indbruddet, som stammede fra den 43-årige, der blev anholdt i januar.

Det var blandt andet de forhold, der fik Retten til at dømme den 43-årige skyldig.

Retten fandt, at den ulovlige våbenbesiddelse var særlig grov, idet den 43-årige transporterede 11 skydevåben rundt i det offentlige rum. Samtidig fik hans tidligere lovovertrædelser også indflydelse på dommen, der altså lød på fem års fængsel.

Den 43-årige nægtede sig skyldig og ankede dommen til landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere