Fem anholdt efter julevold

Fem personer blevet anholdt i sag om grov vold mod kærestepar på Vesterbro julenat

Sådan så Nanna ud inden overfaldet 25. december. (Foto: Privatfoto)
Sådan så Nanna ud inden overfaldet 25. december. (Foto: Privatfoto)

Fem personer er i morges blevet anholdt i en sag om grov vold mod et kærestepar på Vesterbro julenat.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Se også: Brutalt juleoverfald: Politiet fortsat uden gerningsmænd

Se også: Nanna: Jeg blev slået ned med kæder juleaften

Anholdelserne blev foretaget af Københavns Politis Stationsenhed omkring klokken 7.00 i morges.

Alle fem anholdte bliver netop nu fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre.

Slået med kæder
Parret blev overfaldet kort efter midnat julenat. Klokken 0.12 satte en taxa parret af tæt ved deres hjem på Vesterbro i København. En person rettede henvendelse til dem, hvorefter der opstod en diskussion.

I forbindelse med diskussionen kom yderligere fire personer til stedet fra en nærliggende cykelkælder. De to forurettede blev tildelt slag og spark samt slag med en kædelås, som normalt bliver brugt til cykler. Efter overfaldet forsvandt de fem gerningsmænd fra stedet.

- Vi er utrolig glade for alle de henvendelser vi har modtaget fra borgerne. Henvendelserne har bidraget til, at sagen er blevet belyst i en sådan grad, at vi har kunnet foretage anholdelser af de mistænkte personer. Vi kan ikke acceptere, at borgerne ikke kan færdes trygt i København, hvorfor vi prioriterer sager som denne højt. Vi takker derfor borgerne for deres hjælp, udtaler politikommissær Jesper Cederholm, Borgernær Kriminalitet City, i en pressemeddelelsen.

Skærm

Hent flere
Hent flere