Fem anholdt efter knivstikkeri: To mænd på hospitalet

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt fem personer i forbindelse med et knivstikkeri

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet har anholdt fem personer efter et knivstikkeri vest for Herning sent mandag aften.

To mænd på 37 og 53 år fra lokalområdet er bragt til skadestuen, hvor de modtager behandling for stiksår.

Det oplyser Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

- Den ene er skåret i hånden, og den anden er skåret hen over ryggen. Begge er uden for livsfare, siger Simon Skelkjær til Ekstra Bladet.

Episoden fandt sted på en adresse i Barde ved Videbæk vest for Herning klokken 23.30.

- Vi ankommer samtidig med ambulancen, men gerningsmændene er allerede kørt fra stedet.

- Fem minutter senere stopper vi en bil og anholder fem personer, siger vagtchef Simon Skelkjær til Ekstra Bladet.

Politiet fandt senere både slag- og stikvåben, der sættes i forbindelse med sagen.

De anholdte, fire mænd og en kvinde, er i alderen fra 26 til 42 år og fra lokalområdet.

- Vi kender endnu ikke motivet, men vi har en formodning om, at parterne kendte hinanden i forvejen, siger vagtchefen.

Han oplyser, at de involverede er ved at blive afhørt. Derefter vil politiet tage stilling til, hvorvidt de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere