Fem anholdt efter skudepisode

Ventes fremstillet i grundlovsforhør senere i dag

Se video fra området her

Nordsjællands Politi anholdt  her til morgen fem unge mænd, der alle sættes i forbindelse med en skudepisode i Blistrup ved Græsted fredag kort før midnat. Her blev der skudt gennem to døre i et hus. Der menes at være affyret mellem otte og 10 skud mod huset, og der er skudhuller i husets døre. Men ingen kom noget til.

Se mere video hos Local Eyes.

Vagtchef Palle Jørgensen, Nordsjællands Politi oplyser overfor Ekstra Bladet, at de fem ventes fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.

-Vi er ved at afhøre de unge lige i øjeblikket, så her og nu er det begrænsede oplysninger, vi ligger inde med. Men de fem sættes i forbindelse med episoden, hvor der blev skudt otte – ti skud mod en ejendom i Blistrup. Men vi har ikke noget om hverken motiv eller eventuel tilknytning til bandemiljøet, siger han.

  Skyderiet skete i Blistrup uden for Græsted. Foto: Local Eyes 112 - 21. mar. 2015 - kl. 06:34 Drama i nat: Skød gennem to døre til hus

Flere personer opholdt sig i det beskudte hus på gerningstidspunktet og politiet arbejder lige nu på at fastslå deres eventuelle relationer til de fem, der sidder anholdt i sagen.

De anholdte er alle i alderen 20 – 29 år.

Efter skudepisoden fandt politiet en afbrændt bil i en nærliggende skov.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere