Fem anholdt for drab på teenager

Efter drabet nytårsnat på den 19-årige Lorenz har politiet fået et gennembrud i sagen - fem er anholdt, og fire af dem fremstilles i grundlovsforhør med krav om fængsling torsdag

Ekstra Bladet var på plads til grundlovsforhøret. Bliver klogere på sagen her. Producer: Martin Lorentsen

2019 var kun få timer gammelt, da 19-årige Lorenz Matras blev knivdræbt ved Borgergade og Gothersgade i København.

Politiet har nu foretaget anholdelser i sagen, og fire personer fremstilles torsdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling i forbindelse med drabet nytårsnat. En femte er løsladt igen.

Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

 

Der er tale om tre tyrkiske statsborgere og en dansk statsborger, som torsdag skal for en dommer, der skal beslutte, om der er grundlag for at varetægtsfængsle dem.

De fire personer er i alderen 18-28 år.

I ugerne efter drabet var der stille om sagen, og politiet holdt kortene tæt ind til kroppen. Men for et par uger siden offentliggjorde politiet et spor i sagen, en sort Audi.

Bilen blev eftersøgt, fordi den var blevet filmet af et facadekamera nær drabsstedet og tæt på det tidspunkt, klokken 4.08, hvor den 19-årige Lorenz Matras og hans venner blev stukket med kniv. Mens Lorenz blev erklæret død på stedet, var en af kammeraterne i kritisk tilstand.

Den sorte Audi-stationcar havde et registreringsnummer, der formentlig startede med bogstaverne BD, oplyste Københavns Politi i forbindelse med offentliggørelsen af billederne.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Audien filmet her nytårsmorgen nær gerningsstedet. Politifoto
Audien filmet her nytårsmorgen nær gerningsstedet. Politifoto

Den sorte Audi-stationcar er interessant i det uopklarede drab nytårsnat på en 19-årig mand. Politifoto
Den sorte Audi-stationcar er interessant i det uopklarede drab nytårsnat på en 19-årig mand. Politifoto
 

Politiet mente, at bilen var 'interessant' for efterforskningen, og efterlyste vidner.

Efterforskningsleder Brian Belling, Københavns Politi, vil ikke over for Ekstra Bladet sige noget om, hvorvidt efterlysningen af Audien har spillet en rolle for gennembruddet i sagen. Han vil kun oplyse, at anholdelserne fandt sted i går formiddag.

Se også: Uopklaret nytårsdrab: Gribende hilsen til knivoffer

Artiklen fortsætter under billedet ...

Også kammerater til den 19-årige blev stukket med kniv og en var i kritisk tilstand. Foto: Kenneth Meyer.
Også kammerater til den 19-årige blev stukket med kniv og en var i kritisk tilstand. Foto: Kenneth Meyer.
 

I sidste uge bragte Ekstra Bladet et interview med den 19-åriges mor. Hun fortalte om den frygtelige nytårsmorgen, hvor hun ledte efter sin søn efter en bekymrende besked på sin telefon. Sønnen havde været i byen i København med nogle kammerater. Den 19-årige Farum-dreng var ikke vant til at gå i byen og på diskotek.

I interviewet appellerede moderen også til dem, der måtte vide noget om drabet, og drabsmændene om at komme frem.  

Få timer inde i det nye år tog en ukendt drabsmand livet fra Lorenz. Familien beskriver ham som en glad dreng fyldt med kærlighed. Privatfoto Krimi 19-årige Lorenz blev dræbt nytårsnat: Nu beder hans mor om hjælp

Tre af de sigtede blev her til formiddag 'vendt' i Københavns Byret, da de skal stilles for en dommer inden for 24 timer efter anholdelsen.

De tre mænd er sigtet for at have dræbt 19-årige Lorenz Matras med flere knivstik, drabsforsøg og to tilfælde af grov vold ved samme episode. Derudover er de sigtet for overtrædelse af knivloven.

Mændene på henholdsvis 28, 28 og 18 år nægter sig alle skyldige. En fjerde mand bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør. På anmodning fra de sigtedes forsvarsadvokater valgte dommeren at nedlægge navneforbud i sagen.

De sigtede er alle af anden etnisk oprindelse og var iført deres hverdagstøj, da de tog plads foran dommeren i retten. Den ene vendte sig flere gange mod tilhørerpladserne for at hilse på en kvinde med en baby på skødet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere