Fem anholdt for skyderi

Der er foretaget anholdelser efter søndag aftens skudepisode i Brøndby, oplyser Københavns Vestegns Politi

Foto: Kenneth Meyer.
Foto: Kenneth Meyer.

Søndag aften blev der affyret skud på Brøndby Nord Vej i Brøndby. Ingen blev ramt i den forbindelse.

Foto: Kenneth Meyer. 112 - 2. aug. 2020 - kl. 23:36 Politi undersøger skudepisode

Københavns Vestegns Politi har natten igennem været til stede i området og har altså nu foretaget fem anholdelser i sagen, oplyser de på Twitter.

Ekstra Bladets mand på stedet kunne i aftes fortælle, at der - ud over patruljer og hunde - blev sat en helikopter i luften som en del af efterforskningen.

Foto: Kenneth Meyer.
Foto: Kenneth Meyer.
 

Ikke første gang
Så sent som torsdag aften blev der også affyret skud på netop Brøndby Nord Vej. Heller ikke i den forbindelse blev nogen ramt.  Men her kunne Ekstra Bladets mand på stedet fortælle om 'i hvert fald fem' affyrede patronhylstre, der lå på asfalten.

 

Efterfølgende oprettede Københavns Vestegns Politi en mobil politistation for at få eventuelle vidner til at møde op.

Ifølge Ekstra Bladets reporter rykkede politiet natten til mandag ud til Hvissinge ved Glostrup - angiveligt i forbindelse med sagen om skud i Brøndby. Dette er ikke bekræftet af Københavns Vestegns Politi.